Flere og flere ansatte er på deltid i EU-landene. Men der er store forskelle mellem landene, og det et stadig kvinder, der især har deltidsjob. Næsten hver tredje kvinde arbejder på deltid, men kun syv procent af mændene.
Det viser en undersøgelse fra Det Europæiske Institut for forbedring af leve- og arbejdsvilkårene (Dublin-instituttet) . Danmark hører til lande, hvor mange arbejder på deltid, men slet ikke i samme grad som i Holland og også Sverige. I Holland har 90 procent af virksomhederne ansatte på deltid. I halvdelen af dem er mindst hver femte på deltid.
I Sverige, Storbritannien og Tyskland er der deltidsansatte på 70 procent af virksomhederne. Men den kortere arbejdstid er ikke udbredt i de øst- og sydeuropæiske lande.
I Holland indgik parterne i 90’erne aftaler med regeringen om at udbrede deltidsarbejdet for især at få kvinder ind på arbejdsmarkedet. Det lykkedes i en grad, så Holland i dag har en høj beskæftigelse. Aftalerne sikrede de deltidsansatte en række rettigheder.
Svenskerne fik også fleksible ordninger, der blandt andet gjorde det lettere for ansatte at forene arbejds- og familielivet. Men i Storbritannien er de fleksible ordninger kendetegnet ved, at de deltidsansatte har lav løn og ikke har samme muligheder som andre for blandt andet at få bedre job eller blot muligheder for avancement.
I Tyskland er der skabt syv millioner såkaldte mini-job med kort arbejdstid, lave lønninger og uden den samme sociale beskyttelse, som gælder for andre ansatte. Kvinder har 70 procent af de dårlige job.
Også Frankrig har fået en række dårlige job på deltid.
27 procent af virksomhedernes ledere indrømmer, at ansatte på deltid ikke har samme muligheder for avancementer som andre ansatte. Blandt tillidsfolk finder 49 procent, at der er en ulighed mellem ansatte på deltid og fuld tid.
Undersøgelsen viser også, at det er svært for deltidsansatte at få et fuldtidsjob, selv om de ønsker det. Det er især et problem for enlige mødre, der lever af dårligt betalte job i en kort arbejdsuge.