• RSS
  • Sitemap
Skriv søgeord her...
SØG
  • Du er her
  • Forside
  •   >
  • Arbejdsmarkedet
  •   >
  • Arbejdsmarkedet generelt
  •   >
  • Totalt kaos om selvstændige chaufførers arbejdstid
  • Forside
  • Politik og lovgivning
    • Lovgivning på vej
    • Formandskaber
    • Topmøder
    • Links
  • Arbejdsmarkedet
    • Arbejdsmarkedet generelt
    • Social dumping
    • Social dialog, arbejdsmarkedet
    • Integration, ligestilling, diskrimination
    • Tal om løn og beskæftigelse
  • Arbejdsmarkedsregulering
    • Løn, pension, orlov
    • Vigtigste direktiver
    • Vigtigste direktiver
    • EU domstolen, arbejdsret
    • Samarbejdsudvalg
    • Links
  • Arbejdsmiljø
    • Arbejdsmiljøstrategi
    • Direktiver
    • Kemikalielov, REACH
    • Links
  • Erhverv-forskning-og-klima
    • Forskning
    • Erhverv
    • Klima og energi
    • Links
  • EU og verden
    • Globalisering
    • Handelspolitik
    • Udviklingspolitik
    • Grænser og indvandring
    • Faglige rettigheder, ILO
    • Tal om udenrigshandel
    • Links
  • Indre marked og offentlig sektor
    • Det indre marked
    • Kapital, penge og skat
    • Patenter og konkurrence
    • Selvskabsret
    • Offentlig service, sundhed
    • Liberaliserede tjenester
    • Links
  • Krise, vækst og beskæftigelse
    • Vækst og beskæftigelse
    • Økonomisk politik, 2020
    • Finanskrisen
    • Samhørighedspolitik
    • Tal om økonomi og produktion
  • Uddannelse
    • Uddannelsespolitik
    • Erhvers- og videregående uddannelse
    • Efteruddannelse, omstrukturering
    • Links
  • EU nu og i fremtiden
    • Udvidelsesforhandlinger
    • Fremtidens EU
    • EU's budget
    • Institutioner
    • EU nu og fremtiden
  • Om fagligt.eu
  • Nyhedsbrev og RSS

Totalt kaos om selvstændige chaufførers arbejdstid

01. apr. 2009| Arbejdsmarkedet generelt | Af Peder Munch Hansen
Print

De selvstændige chauffører fik i sidste uge samme arbejdstider som alle andre chauffører, efter de den 23. marts blev omfattet at et EU-direktiv om arbejdstid for chauffører. Alligevel kører de selvstændige chauffører i de fleste lande frit rundt på vejene, fordi myndighederne venter på nye regler, som både EU-kommissionen, EU-landenes ministre og Europa-Parlamentet arbejder på.

I Europa-Parlamentet siger Ole Christensen, S, at det er et rent kaos, EU-kommissionen har skabt, fordi den kom med et nyt forslag så sent, at det ikke blev vedtaget inden grænsedagen den 23. marts. Han støtter den afgørelse, som parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender traf, da et flertal i forrige uge simpelt hen sendte hele forslaget tilbage til Kommissionen.

- Vi må jo så opfatte det, som at de selvstændige chauffører er omfattet af reglerne i dag. Det bør de også være, for det er lige farligt, om en overtræt ansat chauffør eller en selvstændig chauffør kører rundt i en 60 ton tung lastvogn. Og hvorfor så vedtage en uge efter, at de selvstændige er kommet med i direktivet, at de alligevel ikke skal være med, spørger Ole Christensen.

I Parlamentets udvalg for det indre marked var der imidlertid flertal for, at de selvstændige chauffører ikke skal være omfattet af direktivet. Mandag var der et kompromis blandt EU-landenes trafikministre, der også holdt se selvstændige chauffører ude fra reglerne om arbejdstid. Men ministrene gav samtidig de enkelte lande ret til at indføre bestemmelser, så de er dækket af regler for arbejdstid ligesom andre chauffører.

I maj stemmer hele Parlamentet om forslaget, og Ole Christensen venter en hård debat og tæt afgørelse.

- Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi får regler for også de selvstændiges arbejdstid i en branche som denne. Argumentet med, at man ikke skal regulere de selvstændiges arbejdstid, holder ikke her. Det er også arbejdstid at sidde og ordne papirer, og det kan derfor være en træt selvstændig chauffør, der derefter sætter sig bag rattet. Det er ikke betryggende for trafiksikkerheden, siger Ole Christensen.

Forslaget fra EU-kommissionen anerkender, at der kan være problemer med de selvstændige chauffører, fordi nogle kan blive presset af en arbejdsgiver til at optræde som selvstændig for at komme ud af direktivets regler. Derfor taler man om, at såkaldt ”falske chauffører” er omfattet af reglerne for arbejdstid.

- Vi hører måske mest fra udlandet, at ansatte presses til at optræde som selvstændige for at komme ud over regler for beskyttelse af lønmodtagere. Det er noget, vi må se på. Men i første omgang er det jo en mærkelig skelnen, for hvordan skal man se på en chauffør, om han er ”falsk selvstændig”, når han kommer kørende, spørger Ole Christensen. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal med informationer om EU. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsmæssige udvikling i Europa hente informationer. 

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem   

Modtag nyheder via RSS

Det er muligt at modtage alle nyheder fra Faglift.eu via et RSS feed. Dermed er du automatisk opdateret med de seneste nyheder.

Læs mere om nyheder via