Flere EU-lande med Storbritannien i spidsen afviste sent i aftes et kompromisforslag til ændringer af arbejdstiden i EU. Forslaget løste de problemer, som i dag i en række lande om arbejdstiden på nattevagter, men flere lande fastholdt, at det stadig skulle være muligt at stå uden for regler for en ugentlig arbejdstid.
Sammenbruddet i forhandlingerne kom i ministrenes og Europa-Parlamentets forligsudvalg, der normalt altid strækker sig langt for at nå til enighed. Socialdemokraternes Ole Christensen, der var med i parlamentets udvalg, er da også fortørnet over, at det ikke lykkedes at få et forlig efter fem års forhandlinger.
- Jeg mener, at vi i parlamentet strakte os meget langt og var parat til at gå på kompromis. Men vi har hele tiden ment, at den oprindelige idé med, at det var muligt at stå uden for reglerne, skulle bortfalde på et tidspunkt. Men det ville flere lande altså ikke være med til, siger Ole Christensen.
Han lægger især skylden for sammenbruddet på den britiske regering, der ikke på noget tidspunkt har villet diskutere endog en udfasning af reglen, hvor der ikke var sat en dato for afskaffelsen.
- På den baggrund mener jeg, at vi har forhandlet på skrømt. Der har ikke været meget idé i at mødes, hvis det tjekkiske EU-formandskab ikke var indstillet på at gå hårdt til briterne, siger Ole Christensen.
Parlamentets forhandlingsgruppe blev ledet af tyskeren Mechtild Rothe fra regeringspartiet SPD. Også hun var dybt skuffet over landenes holdninger og mente, at parlamentarikernes kompromisforslag strakte sig langt og til sidst blot talte om, at den såkaldte opt-out skulle være en undtagelse og tidsbestemt.
- Opt-outen kan jo ikke være evig. Men på Rådets side var ethvert forslag om at bringe den til en ende uacceptabel, sagde Mechtild Rothe efter forliset i forhandlingerne.
Britisk regering tilfreds – TUC vred
Den britiske industriminister og tidligere EU-kommissær Lord Mandelson var lettet over, at det lykkedes Storbritannien at fastholde retten til at stå uden for reglerne. Også den britiske arbejdsminister Pat Mcfadden var tilfreds. Tre millioner briter arbejder mere end 48 timer om ugen i gennemsnit, og Pat McFadden mente, at det var noget, de var glade for.
- Det nuværende økonomiske klima gør det mere nødvendigt end nogensinde, at folk fortsat har ret til at putte flere penge i lommerne, sagde han til BBC.
Arbejderregeringens holdning deles ikke af den britiske fagbevægelse. Generelsekretæren for landsorganisationen TUC, Brendam Barber, fandt, at det var mere nødvendigt end nogensinde netop at afskaffe opt-outen, da flere og flere briter bliver sat på korttid under krisen.
Den tidligere generalsekretær for TUC, John Monks, der i dag er generalsekretær for den europæiske fagbevægelse EFS, kalder det et slag for det sociale Europa. I fagbevægelsen er der samtidig bekymring for det signal, det giver forud for valget til et nyt Europa-Parlament.
Ole Christensen tror, at det næste parlament hurtigt får noget at arbejde med. For der er i dag over 15 lande, der benytter sig af muligheden for at stå uden for direktivet, og EU-kommissionen har et lige så stort antal sager parat mod lande, der bryder de nuværende regler for arbejdstiden.
- Jeg tror, at Kommissionen hurtigt kommer med et nyt forslag og undlader at sende breve til landene, siger Ole Christensen.
EU-kommissær Vladimír Špidla har dog foreløbig ikke noget bud på, hvad der sker andet end, at flere lande vil benytte sig af muligheden for at stå uden for direktivet.
- Og det er noget, jeg ikke ønsker, at der sker, sagde den tjekkiske kommissær for arbejdsmarkedet. pmh