Parterne i forligsforhandlinger om arbejdstiden i EU står stadig langt fra hinanden. På et sonderingsmøde i Bruxelles i dag kom det tjekkiske EU-formandskab ikke ud af busken, mens Europa-Parlamentets forligsdeltagere holdt fast i de sine forslag. EU-kommissionen afviser endog centrale dele af parlamentets forslag blandt andet en udfasning af landenes ret til at stå uden for regler for længden på arbejdsugen.
Ole Christensen, S, der er et af parlamentets medlemmer af forligsudvalget, siger, at tilkaldevagter tyder på at blive omdrejningspunktet for forhandlingerne sammen med landenes mulighed for at stå uden for reglerne.
- Det er helt klart, at man må se på de særlige problemer med arbejdstiden for vagter, hvor folk blot er til rådighed uden egentlig at lave noget. Hvis der virkelig er mange problemer, så kan der ligge nogle forligsmuligheder her. Men så må det bare også være sådan, at modparterne giver sig på i spørgsmålet om retten til at stå uden for reglerne. Vore forslag i parlamentet må betragtes som en helhed. Piller man ved punkter i det, må andre give sig i andre spørgsmål, siger Ole Christensen.
Ministrene i rådet har endnu ikke taget stilling til parlamentets ændringsforslag, men holdt fast i deres fælles holdning fra sidste sommer. På et rådsmøde den 9. marts ventes der at blive en diskussion af parlamentets forslag. Først derefter ventes det, at de egentlige forligsforhandlinger går i gang.
EU-kommissionen har derimod allerede sagt god for seks af parlamentets 22 ændringsforslag og accepterer delvist ni andre. Men Kommissionen afviser syv forslag, og det er nogle af de centrale for parlamentarikerne.
Parlamentet lægger op til, at den maksimale arbejdstid følger den enkelte lønmodtager. Har han eller hun flere job, så er det den samlede arbejdstid, der ikke må være på over 48 timer. Kommissionen afviser at lægge arbejdstimerne sammen.
Kommissionen afviser også parlamentets måde at beregne en 48-timers arbejdsuge. Parlamentet finder, at det skal være et gennemsnit over fire måneder. Kommissionen og rådet siger et år. Parlamentet taler dog om undtagelser, så referenceperioden kan være seks måneder.
Endelig er Kommissionen imod parlamentets forslag om at udfase retten til at stå uden for reglerne over en treårig periode.
Ole Christensen finder, at det er helt hen i vejret, hvis man følger Kommissionen.
- Det kan jo blive enormt lange arbejdsuger. Jeg sagde på mødet, at det strider mod hensynet til arbejdsmiljøet. Og det er altså heller ikke det bedste signal at sende i en tid med masser af fyringer, at nogle skal til at arbejde længere. Og så strider det mod alt det, som Kommissionen siger om, at vi skal forene arbejds- og familieliv, siger Ole Christensen.