Forskelsbehandling af deltidsansatte er reelt en forskelsbehandling af kvinder og dermed strider det mod EF-traktatens ligelønsprincippper. EF-traktaten skal ikke alene forhindre direkte forskelsbehandling, men også indirekte forskelsbehandling.
Derfor har EF-domstolen underkendt dele af den tyske tjenestemandslovgivning, der gav deltidsansatte en mindre timeløn for overarbejde end for sædvanligt arbejde.
Når den deltidsansatte tog overarbejde til en lavere timeløn, fik den ansatte en gennemsnitlig timeløn, som lå under timelønnen for den fuldtidsansatte.
Dermed blev der forskelsbehandlet mod de deltidsansatte, og da de deltidsansatte i langt overvejende grad er kvinder, ja så taler EF-domstolen om en traktatstridig forskelsbehandling.
Den er ganske vist indirekte, og formålet med lovgivningen har ikke været forskelsbehandling, men EF-domstolen er klar i sin afgørelse af den noget akavede problemstilling.
(EF-domstolens dom af 6. december 2007 – i den tyske sag C-300/06 Ursula Voβ mod delstaten Berlin. )
Ursula Voβ får medhold i, at der er tale om forskelsbehandling fordi hun som deltidsansat lærer efter tjenestemandslovgivningen fik en lavere timeløn for overtimer med det resultat, at hun fik en lavere (gennemsnitlig) timeløn end hvis det samme antal timer var blevet brugt inden for rammerne af en fuldtidsstilling.
Der er tale om en krænkelse af ligelønsprincipperne i EF-traktatens artikel 141, der siger, at ” Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.”
I Tyskland kan tjenestemandsansatte i stedet for afspadsering modtage løn for overarbejdet.
Imidlertid er der i den tyske forordning om tjenestemandsaflønning bestemmelser om, at overarbejdet lønnes lavere end normaltimer.
Ursula Voβ er lærer i delstaten Berlin med deltidsansættelse. Men i perioden januar-maj i år 2000 påtog hun sig en række ekstratimer til den nedsatte overtidsbetaling.
På den måde fik hun reelt en lavere timeløn end lærere, der arbejdede på fuld tid og havde det samme timetal, som hun nåede op på.
Hun gik til domstolene i Tyskland, og det var den tyske forfatningsdomstol, der forelagde sagen for EF-domstolen i Luxembourg.
Spørgsmålet var, om de europæiske ligelønsregler betyder, at den tyske lovgivning ikke er i orden. Det er den ikke, siger domstolen i Luxembourg.