Print
24 EU-lande får nu ret til at give særligt kvalificerede udlændinge mulighed for at tage ophold i landene og arbejde. Et rådsmøde i Bruxelles vedtog mandag, at udlændingene kan få arbejdstilladelser og opholde sig i landene i op til fire år. I den periode har de samme sociale rettigheder som landenes egne borgere.
Danmark, Storbritannien og Irland er ikke med i ordningen, men i Storbritannien overvejer regeringen noget tilsvarende for at tiltrække uddannet arbejdskraft. Når Danmark ikke er med, skyldes det de danske forbehold over for EU's politik for asyl og indvandring.
De nye velkvalificerede indvandrere kan også tage deres familie med, der også får adgang til samme velfærdsgoder som landenes egne borgere.
Efter 18 måneders ophold i et land kan udlændingene tage til et af de andre 23 lande og arbejde under samme forhold som andre. Det gælder både lønforhold, beskyttelser mod fyringer og også den sociale beskyttelse.
De nye regler er inspireret af de amerikanske blue cards, hvor veluddannede udlændinge kan få ophold i USA. EU-landene venter mangel på kvalificeret arbejdskraft i de kommende, og flere lande har allerede mangel på blandt andet læger, sygeplejersker og ingeniører.
De nye blue cards har været på vej i et par år. Det oprindelige udspil blev strammet efter krav fra især de nye medlemslande, der frygter, at borgere lande uden for EU får lettere ved at tage job i et EU-lande end borgerne fra deres eget land. Fra 1. maj er restriktioner for otte af de ti nye EU-lande ophørt, så der kun kan være overgangsordninger for borgere fra Rumænien og Bulgarien.
20.06.08 EU-topmødet presser for kvalificerede indvandrere – og stop for illegaleLegale indvandrere sikres rettigheder26.04.11 Frankrig kræver Schengen-aftale strammet under kriser24.03.10 Fri adgang til social dumping fra 3. verden12.02.10 Indvandrere sendte 32 milliarder euro hjem