I en tale på EFS-kongressen i Sevilla opfordrede Peter Ussing, medlem af FTF's forretningsudvalg, til at den internationale fagbevægelse lægger et fælles pres på Europa-Kommissionen og medlemsstaterne i EU for at få dem til at prioritere uddannelse højere og afsætte de nødvendige midler.
Peter Ussing, FTF Danmark:
Én af de helt centrale udfordringer for os som faglige organisationer er, at sikre vores medlemmer bedre adgang til uddannelse.
Det er vigtigt, at den samlede europæisk fagbevægelse sender et meget klart signal til medlemsstaterne og kommissionen at vise handling frem for de mange ord om vigtigheden af styrket indsats for uddannelse. Hvis de fortsat skal være troværdige på dette på område, må de vise det ved at handle. Konkret betyder dette, at det er de enkelte stater, der påtager sig hovedansvaret for finansieringen af uddannelsesindsatsen.
Jeg vil nævne, at den danske regering gennem flere år har gennemført besparelser på efter- og videreuddannelsesområdet, og har begrænset fagforeningernes indflydelse i den aktive beskæftigelsespolitik.
Øget brugerbetaling er ikke vejen frem.
Vi har i Danmark set en udvikling med stadig stigende brugerbetaling på videregående voksen- og efteruddannelse. Denne brugerbetaling udgør således at i dag udgør ca. 50 % af omkostningerne. Vores medlemmer oplever naturligvis dette som en økonomiske barriere for deres adgang til uddannelserne – og får derfor mindre efteruddannelse end tidligere. Det er en udvikling i den forkerte retning
Et muligt svar et så etablering af individuelle uddannelseskonti. Men vi har ikke særlig gode erfaringer med sådanne individuelle ordninger. Forsøg i Sverige og i England med sådanne ordninger er så vidt vi forstår ikke faldet særligt heldigt ud.
Det er vores opfattelse at individuelle ordninger er utilstrækkelige. Det enkelte medlem får ikke adgang til den nødvendige uddannelsesindsats indenfor en kortere tidshorisont.
Hvis vi som faglige organisationer skal indgå aftaler om medfinansiering, må vi som minimum sikre, at der bliver tale om kollektive ordninger og at den finansiering som vi bidrager med ikke bare erstatter, hvad arbejdsgiveren eller staten allerede betaler. Det vil sige at der skal være tale om reelle forbedring for medlemmerne.
Vi skal bedømme troværdighed i EU-medlemslandenes og Kommissionens mange udmeldinger om vigtigheden af uddannelse udfra de konkrete initiativer, der giver reel adgang til forbedret uddannelse for vores medlemmer.
Vi har behov for en styrket indsats på 3 områder:
- For det første mangler store grupper af unge og voksne fortsat en grundlæggende kompetencegivende uddannelse.
- For det andet er der behov for flere med en videregående uddannelse. I alle europæiske lande kan vi allerede nu se at demografi og andre faktorer peger på at flere skal uddannes på et videregående niveau.
- For det tredje har vi alle løbende behov for ajourføring og fornyelse af vores viden. En grunduddannelse uanset hvilket niveau den har, skal løbende opdateres med ny viden og det i et livslangt perspektiv.
I ETUC’s uddannelsespolitiske arbejde er der stort fokus på at sikre adgang for de mange voksne der ikke har en grunduddannelse og på sikringen af livslang læring. Det er også meget vigtig, men ETUC bør i næste kongresperiode også prioritere målet om at sikre flere i videregående uddannelse. Det står i dag for svagt.
Jeg tænker i særlig grad på behovet for at flere uddanner sig indenfor de praksis og professionsrettede uddannelser. I Danmark er vi ved at opbygge et stærkt professions- og praksisrettet videregående uddannelsessystem på særlige uddannelsesinstitutioner, der skal uddanne professionsbachelorer til såvel det offentlige som private arbejdsmarked.
For ETUC bør det i næste kongresperiode være en prioriteret opgave at understøtte arbejdet med at styrke vores medlemmers adgang til sådanne praksisrettede videregående uddannelser. Det kan ETUC gøre ved f.eks. at lægge ressourcer i Bologna-processen og ved at sætte fokus på dette område i det kommende arbejdsprogram for ETUC’s egen arbejdsgruppe om Livs Lang Læring.