Der er stadig mange unge mennesker, som får en meget kort skolegang i de 27 EU-lande. Og indvandrede og etniske minoritetsgrupper klarer sig gennemgående dårligere end andre på de områder, hvor der måles for at nå de mål, EU-landene har sat sig for året 2010.
EU-kommissionen er ved at udarbejde sin tredje situationsrapport om gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Og meget tyder på, at man ikke når alle sine mål.
Situationsrapporten er en Meddelelse fra Kommissionen: KOM(2007) 703 endelig ”Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation”.
Korte uddrag fra Kommissionens rapport:
Det er stadig bekymringen, at lave kvalifikationsniveauer mange steder fører til social udstødning, men papiret noterer en del fremgang for videnstrekanten: uddannelse, forskning, innovation.
Førskoleundervisning: Mellem 2000 og 2005 steg andelen af 4-årige, der går i skole, i EU 27 med ca. 3 procentpoint til over 85 %. I 2005 gik næsten alle 4-årige (over 99 %) i Frankrig, Belgien, Italien og Spanien i skole, mens andelen var på under 50 % i Irland, Polen og Finland.
Kort skolegang: Det er stadig hver sjette blandt de unge (15,3 %) i aldersgruppen 18-24 i EU-27, som forlader skolen med en uddannelse, der højst er på folkeskoleniveau, og som ikke senere deltager i nogen form for uddannelse eller erhvervsuddannelse. Udviklingen skal gå hurtigere, hvis EU's benchmark på 10 % skal nås senest i 2010. Hvad angår personer med en uddannelse på gymnasialt niveau, har udviklingen været langsom, men støt. Den er blevet forbedret lidt de senere år, men er ikke tilstrækkelig til opfyldelse af målet for 2010 (mindst 85 % af de 22-årige skaller mindst have en uddannelse på gymnasialt niveau).
Ingen fremgang for dårlige læsere: De brugte indikatorer viser ingen fremskridt med hensyn til mindskelse af andelen af personer med ringe læsefærdigheder.
Indvandrere og etniske minoritetsgrupper klarer sig i de fleste lande dårligere på de områder, der gøres til genstand for benchmarks.