Strømmen af indvandrere til bestemte egne i EU-landene sætter uddannelsessystemer under pres. De nye elever med fremmede kulturer har behov for særlig opmærksomhed for at lære det samme som de øvrige elever, viser en række undersøgelser.
EU-kommissionen sætter fokus på de udfordringer og muligheder, uddannelsessystemerne giver børn af indvandrere med en ny grønbog, der er til høring frem til nytår. Når de organisationer har svaret og kommet med ideer, vurderer Kommissionen, om der er behov for konkrete initiativer for at styrke integrationen af færdigheder.
Grønbogen om migration og mobilitet omtaler, at det er stort set alle landene i EU, der har samme udfordringer med et stigende antal fremmede i egne af landene og i kvarterer i byer. Både i Irland, Italien og Spanien er andelen af skoleelever, der er født i et andet land, tre eller firedoblet siden år 2000. I Madrid er andelen af elever fra indvandrerfamilier tidoblet siden 1991.
Storbritannien har som gammel kolonimagt længe haft mange forskellige kulturer og børn med forskellig etnisk baggrund i skolerne. Men alligevel er det er problem, at der nu kommer flere og flere skoleelever med særlige behov. På to år er antallet af elever, der begynder i skolen kort tid efter, de er kommet til landet, steget med 50 procent.
I store byer som Rotterdam i Holland, Birmingham i England og Bruxelles i Belgien har halvdelen af eleverne i skolerne en indvandrerbaggrund.
Kommissionen lægger i grønbogen vægt på, at børnene stadig kan tale deres eget sprog i skolerne. Moderskabsundervisning er en forudsætning, hvis des unge skal blive ordentligt integrerede.
På baggrund af OECD’s omdiskuterede PISA-undersøgelse af børns færdigheder konkluderer Kommissionen, at indvandrereleverne har problemer i skolerne og gennemgående ikke opnår så gode karakterer som børn i familier, der gennem generationer har boet i landet.
”I klasserne og skolerne er det nødvendigt at tilpasse sig større forskelligheder med hensyn til modersmål, kulturel baggrund og uddannelsesmæssige resultater”, hedder det i grønbogen, der lægger op til en diskussion af nye metoder til at bygge bro mellem indvandrerfamilier og indvandrergrupper.
Den advarer mod et skolesystem, hvor de svage grupper er koncentreret i nogle skoler. Uligheden skal undgås. Det hedder samtidig, at indvandring kan være en stor værdi for skolen både kulturelt og uddannelsesmæssigt, hvis systemerne tilpasses situationen.