Af Peder Munch Hansen
EU-landene når kun et ud af seks mål for ti års uddannelsespolitik i den såkaldte Lissabon-proces. Når processen får en ny start til foråret, finder de 27 landes undervisningsministre, at det er helt afgørende, at der bliver satset mere effektivt på nye mål for uddannelse og efteruddannelser frem til 2020. Den økonomiske krise gør det ekstra vigtigt, at alle i Europa får mulighed for at bruge og udvikle deres evner.
Undervisningsministrene mødtes i Bruxelles kun en dag efter, at Kommissionen offentliggjorde to rapporter, der viser, at det ikke er gået godt med at nå de hidtidige mål. EU-kommissæren for uddannelse, kultur og ungdom, Maroš Šefčovič, fandt dog ved offentliggørelsen, at det ikke var gået helt galt, og at EU var kommet langt med uddannelsesreformer. Nu gjaldt det om at holde fast og ikke tabe pusten.
- Der er især behov for flere og bedre investeringer i almen uddannelse og eftersuddannelse, så EU-borgerne får bedre mulighed for at finde arbejde, og så vi kan forbedre vores innovationsevne på længere sigt, sagde Maroš Šefčovič.
Selv om kommissæren mener, at der er sket fremskridt med reformer, viser rapporterne, at de ikke har givet de ventede resultater. Kun et ud af seks såkaldte benchmarks for uddannelser bliver nået i 2010. En øget satsning på naturfag har været den eneste reelle succes. Antallet af færdiguddannede i matematik og de mere teknologiske fag kommer op på det, som var sat som mål.
De unge har problemer – også med læsning
Flere borgere i EU-landene er også med i livslang læring, men ikke i det omfang, EU-landenes ministre tidligere lagde op til. Og de unge forlader stadig i alt for stort omfang skolen uden at få et eksamenspapir, de kan bruge til noget. Det gælder også de unge, der er begyndt i et gymnasium.
Og for mange unge kan stadig ikke læse. På det punkt er det direkte gået tilbage, finder EU-kommissionen. Der er flere 15-årige i dag, der har problemer med at læse, end i år 2000.
Generelt er borgerne i EU-landene dog bedre uddannede. Der bliver således færre og færre voksne i den erhvervsaktive alder, der ikke har nogen uddannelse eller kun en meget kortvarig. Siden år 2000 er tallet faldet med over en million om året. Og undervisningen i sprog er styrket.
Oplæg til forårstopmøde
Undervisningsministrene følger i store træk op på Kommissionens rapporter i de konklusioner, de vedtog på rådsmødet. Konklusionerne er samtidig ministrenes oplæg til topmødet om knap to uger, hvor EU-landenes stats- og regeringsledere diskuterer den økonomiske situation og begynder at lægge linjen for de næste ti års politik for vækst, beskæftigelse, social samhørighed og forskning og udvikling. EU-kommissionen kommer i januar med et konkret udspil til en politik frem til 2020, der bliver et af hovedtemaerne på forårets EU-topmøde. Kommissionen har netop sendt et oplæg til høring, som tidligere beskrevet på fagligt.eu.
Undervisningsministrene påpeger, at forskning og udvikling må styrkes, og der må være bedre forhold mellem de forskellige dele af samfundet, der beskæftiger sig med forskning, udvikling, undervisning og arbejdsmarkedet. Partnerskaber mellem de forskellige dele er også noget, der må styrkes.
Også på det plan følger ministrene Kommissionens oplæg. Kommissionen påpeger samtidig i rapporterne, at EU må satse mere på undervisningen. Der er for få penge at gøre godt med, hvis EU sammenligner sig med USA. Og det gælder især inden for de højere uddannelser.
USA investerer i gennemsnit over 10.000 euro (75.000 kr.) mere på en studerende på en videregående uddannelse end EU. I USA er der flere private investeringer i universiteter og andre læreanstalter.
Indvandrere må støttes
På rådsmødet vedtog ministrene flere andre konklusioner, der følger op på konklusionerne til Det Europæiske Råd, eller ligger tæt på.
Ministrene erkender, at det er de enkelte EU-lande, der deres egen uddannelsespolitik. Men de finder, at et samarbejde er nyttigt, og at de kan lære af hinanden. Problemerne er i høj grad de samme.
Et af problemerne i en række lande er, at unge med indvandrerbaggrund bliver udsat for diskrimination i skolerne. De får ofte ikke samme muligheder som andre for at få en uddannelse.
Konklusionerne opfordrer landene til at gøre noget ved sprogundervisningen, så de unge med indvandrerbaggrund både lærer landets sprog og det sprog, der tales i det land, familien oprindeligt kommer fra.
Undervisningen bør også i højere grad tilpasses den enkelte elev. Systemerne skal være fleksible. Og landene kan lære af hinanden og også få støtte af de programmer og også Socialfonden, der har penge at gøre godt med.
Lærerne må styrkes og støttes
En række undersøgelser også i OECD viser, at lærere i dag har store problemer i skolerne. Især unge lærere har det svært, når de begynder at undervise.
Ministrene vil både styrke lærernes uddannelser og støtte de unge lærere i de første år, de er ude på skolerne.
Samtidig er det afgørende, at lærere selv kommer på skolebænken for at lære nyt livet igennem.