Arbejderbørn får stadig langt mindre uddannelse end børn og unge, der vokser op i overklassen. Spørgsmålet om ligestilling i uddannelser er ikke kun et spørgsmål og piger og drenges og mænd og kvinders uddannelser. Selv om der også er forskel på kønnenes uddannelser og niveauer for uddannelse, så er de klassebestemte forskelligheder i uddannelser langt større. De må have større fokus i EU’s uddannelsespolitik.
Det er en af konklusionerne i en rapport om køn, uddannelse og beskæftigelse, som EU-kommissionen har udsendt. Den er skrevet for Kommissionen af et uafhængigt netværk af eksperter og bryder på flere punkter med traditionelle synspunkter på ligestilling. Opfattelserne af, at det er den kønsbestemte ulighed inden for uddannelser, der er det største problem, får et klart skud fra boven. Ulighed må forstås langt bredere.
EU må brede ligheden ud i hele samfundet, da et mere lige samfund også har færre kønsforskelle i uddannelse og efteruddannelse. En simplificeret optælling i kønsforskelle er misvisende og må erstattes af mere nuancerede analyser.
Politikker for ligestilling mellem kønnene må fokusere på den lave grad af færdigheder, som børn af arbejderklassen – både piger og drenge – får. Man må herunder få frem deres etniske forhold, mangler på kompetencer, sproglige barrierer og andre former for status, konkluderer forskerne.
Rapporten slår fast, at det sociale klassetilhørsforhold er helt afgørende og anbefaler, at forhold som sociale klasse, etniske forhold, kultur og de almindelige handicap tages med, når man formulerer en politik for ligestilling i uddannelse.
”Piger og drenge, mænd og kvinder må ikke behandles som homogene kategorier i politisk forstand”, hedder det.
Rapporten kommer også ind på de kendte forhold, at kvinder stadig dominerer i fag inden for plejesektoren og mænd i de tunge erhverv, men også i fag som matematik og fysik. Den viser også, at det er drengene, der forlader skolen for tidligt, og kvinder tager de højere uddannelser især, hvis de er kommet lidt op i årene. Pmh