Det går fremad med uddannelserne i EU, men landene er stadig langt fra de mål, de satte sig i 2009. Især er der stadig problemer med unge, der dropper ud af skolen for tidligt, og hver femte 15-årig har problemer med at læse. Derfor advarer EU-kommissær Androulla Vassiliou mod, at lande skærer i budgetter for undervisning, selv om de har problemer med at få økonomien til at hænge sammen.
- At bruge penge på uddannelse er en god investering med hensyn til arbejdspladser og økonomisk vækst og tjener sig selv ind på længere sigt. I en tid med pres på budgetterne skal vi dog også sikre, at ressourcerne anvendes så effektivt som mulig, sagde Androulla Vassiliou, da hun præsenterede Kommissionens tilstandsrapport om uddannelserne.
Undervisningsministrene vedtog i 2009 fem pejlemærker for uddannelsesområdet, der er deres bidrag til strategien for EU’s udvikling frem til 2020. Androulla Vassiliou fremhævede, at netop uddannelser er et nøgleområde for strategien. Derfor er der behov for en yderligere indsats.
De fem mål, som undervisningsministrene har vedtaget, er:
-
At andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, bør være under 10 pct. (med den nuværende procentdel på 14,4 pct., ville dette betyde mindst 1,7 millioner færre elever, der forlader skolen for tidligt)
-
At andelen af 30-34-årige med en videregående uddannelse bør være på mindst 40 pct. (med den nuværende procentdel på 32,3 pct. ville dette føre til yderligere 2,6 millioner kandidater)
-
At mindst 95 pct. af børn mellem fire år og alderen for obligatorisk skolestart bør deltage i førskoleundervisning (i øjeblikket 92,3 pct. - opfyldelse af dette mål ville betyde, at mere end 250 000 flere små børn ville modtage undervisning)
-
At andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab bør være under 15 pct. (i øjeblikket ca. 20 pct, for alle tre områder. Opfyldelsen af dette mål ville betyde 250 000 færre unge, der klarer sig dårligt)
-
At et gennemsnit på mindst 15 pct. af de voksne (aldersgruppen 25-64) bør deltage i livslang læring (nuværende andel er 9,3 pct.. Opfyldelsen af dette mål vil betyde 15 millioner flere voksne under almen uddannelse og erhvervsuddannelse).
EU satser på, at landene styrker naturfagene og får flere kandidater inden for matematik, videnskab og teknologi. I år 2000 var målet, at der skulle ske en stigning på 15 procent, men der er allerede blevet 37 procent flere kandidater.
Der er også fremgang med voksenuddannelser, og børn kommer tidligere i skole.
EU-landene lægger for tiden sidste hånd på de nationale reformprogrammer, der er en del af 2020-strategien. Kommissionen vil se, hvordan landene indarbejder deres uddannelsespolitik i programmerne, og at de peger i den rigtige retning. Pmh og EU-Kommissionen