Storbritannien stemte imod, da EU-landenes undervisnings- og enkelte ligestillingsministre støttede en EU-politik for, hvordan landene kan bringe antallet af skoledropouts ned. Den britiske minister kunne ellers godkende, at landene samarbejdede og lærte af hinanden, men gik imod det ungarske EU-formandskabs konklusioner.
Den britiske viceambassadør understregede, at også Storbritannien så alvorligt på, at hver syvende ung i EU går for tidligt ud af skolen, og at det især er unge fra familier med svag økonomisk og social ballast, der ikke får en uddannelse. Storbritannien havde derfor en politik for at få løst problemerne, og lærerne var her nøglepersonerne til at løse dem. Storbritannien lagde dermed op til en meget lokal løsning på problemerne.
Konklusionerne, der blev vedtaget af de øvrige 26 lande, understreger, at spørgsmålet om at bringe antallet af unge skole-drop-outs ned, er en del af hele strategien for Europa 2020. I 2009 forlod 14,4 procent skolen for tidligt. EU har nu som mål, at det er under ti procent i 2020. Den spanske undervisningsminister, Bartomea Llinas Ferra, beklagede, at antallet var steget med 2,5 procent mellem 2005 og 2010 i Spanien. Den spanske ungdomsarbejdsløshed er på 43 procent.
EU-kommissær Androulla Vassiliou sagde, at hun ikke var fuldt tilfreds med landenes hidtidige indsatser.
- Vi må være mere ambitiøse. Landene må være mere ambitiøse, når de sætter deres nationale mål, sagde kommissær Vassiliou.
Spørgsmålet om de unges forhold indgår også i et andet flagskib i Europa 2020-strategien, nemlig platformen mod fattigdom og social udelukkelse. Målet er her at få 20 millioner europæere ud af fattigdom. Debatten på rådsmødet havde i den forbindelse særlig fokus på romaernes situation, og at der må gøres en ekstra indsats for også at få romaerne med i samfundet.
EU-kommissæren fremhævede, at især for denne gruppe var det et problem, at familierne sjældent støttede deres børn skolegang. De hjalp ikke med lektier, og det skyldtes også, at forældrene simpelt hen ikke kendte stoffet og kunne hjælpe. De unge havde ud over økonomiske og sociale problemer også følelsesmæssige, fordi de kun i et modsætningsforhold til deres forældre.
- Hvordan kan uddannelsessystemerne ændres, så de svage ikke udstødes, men fortsætter i skolen, spurgte Androulla Vassiliou.
Den svenske minister Nyamko Subini, fortalte, hvordan det svenske system forsøgte at få brobyggere mellem skolen og familierne, mens den franske minister understregede, hvor vigtigt det var at få børn tidligt i skole.
Ambassadør Jonas Bering Liisberg påpegede på den danske regerings vegne, at Danmark har høje mål, så 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Derfor var det afgørende at få alle med i skolesystemet, og den danske regering havde fokus på de grundlæggende færdigheder.
Konklusionerne fra mødet lægger op til, at landene identificerer de forhold, der fører til, at unge forlader skolen for tidligt, og overvåger udviklingen nationalt, regionalt og lokalt.
Strategier for indsatsen mod skoledropouts skal være på plads inden 2013 helt på linje med strategien for Europa 2020. Der skal her være særlig fokus på de udsatte grupper.
Lærere, skoleledere og folk, der arbejder med uddannelsesspørgsmål, har en særlig opgave med at få politikken bragt ud og hjælpe de svage grupper.
Kommissionen vil støtte landene med at samle de bedste eksempler fra landene og skabe netværker, sammenligne forskning og opmuntre landene til at samarbejde om problemerne.