• RSS
  • Sitemap
Skriv søgeord her...
SØG
  • Du er her
  • Forside
  •   >
  • Uddannelse
  •   >
  • Uddannelsespolitik
  •   >
  • Undervisningsministre i EU vil have unge i faglige uddannelser
  • Forside
  • Politik og lovgivning
    • Lovgivning på vej
    • Formandskaber
    • Topmøder
    • Links
  • Arbejdsmarkedet
    • Arbejdsmarkedet generelt
    • Social dumping
    • Social dialog, arbejdsmarkedet
    • Integration, ligestilling, diskrimination
    • Tal om løn og beskæftigelse
  • Arbejdsmarkedsregulering
    • Løn, pension, orlov
    • Vigtigste direktiver
    • EU domstolen, arbejdsret
    • Samarbejdsudvalg
    • Links
  • Arbejdsmiljø
    • Arbejdsmiljøstrategi
    • Direktiver
    • Kemikalielov, REACH
    • Links
  • Erhverv-forskning-og-klima
    • Forskning
    • Erhverv
    • Klima og energi
    • Links
  • EU og verden
    • Globalisering
    • Handelspolitik
    • Udviklingspolitik
    • Grænser og indvandring
    • Faglige rettigheder, ILO
    • Tal om udenrigshandel
    • Links
  • Indre marked og offentlig sektor
    • Det indre marked
    • Kapital, penge og skat
    • Patenter og konkurrence
    • Selvskabsret
    • Offentlig service, sundhed
    • Liberaliserede tjenester
    • Links
  • Krise, vækst og beskæftigelse
    • Vækst og beskæftigelse
    • Økonomisk politik, 2020
    • Finanskrisen
    • Samhørighedspolitik
    • Tal om økonomi og produktion
  • Uddannelse
    • Uddannelsespolitik
    • Erhvers- og videregående uddannelse
    • Efteruddannelse, omstrukturering
    • Links
  • EU nu og i fremtiden
    • Udvidelsesforhandlinger
    • Fremtidens EU
    • EU's budget
    • Institutioner
  • Om fagligt.eu
  • Nyhedsbrev og RSS
Om samme emne
  • Undervisningsministre tager de unges problemer op
    14. maj. 2009

  • Storbritannien imod EU-linje om skole-drop-outs
    23. maj. 2011

  • Lande for og imod udenlandske studerende
    09. jan. 2012

  • SU med til udlandet på betingelser op i EU-Domstolen
    30. jan. 2012

  • EU-Kommissionen vil have børn passet og i førskoler
    18. feb. 2011

  • EU og USA hylder samarbejde om uddannelse – 6.000 udveksles
    13. jan. 2011

  • Erasmus bliver for alle – stigning på 70 procent i støtte
    24. nov. 2011

  • Lærere i EU er dårligt betalt
    04. okt. 2011

  • Danmark blandt lande med færrest børn per lærer i EU
    25. okt. 2011

  • Rige forældre i EU bruger milliarder på deres børns skolegang
    07. jun. 2011

Undervisningsministre i EU vil have unge i faglige uddannelser

10. feb. 2012| Uddannelsespolitik | Af Peder Munch Hansen
Print

10.02.2012 De 27 EU-landes undervisningsministre satte fokus på den foruroligende høje arbejdsløshed blandt unge på et møde i Bruxelles i dag. Med over hver fjerde ung uden job eller uddannelsessted og lige knap hver anden i Spanien var det de unges manglende muligheder, der især optog ministrene. Unge dropper for tidligt ud af skolen, kommer ikke i gang med en uddannelse, og gør de, fuldfører en stor del af dem den ikke, om det så er en højere uddannelse eller en faglig.

- Vi står i fare for at miste en hel generation af unge, sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini på det afsluttende pressemøde.

Ministrene diskuterede to rapporter om uddannelse og de muligheder, uddannelse giver for at få gang i den europæiske økonomi. Strategien for en smart, bæredygtig om inkluderende vækst frem mod 2020 har flere mål på uddannelsesområdet, og også i den ny økonomiske styring inden for det europæiske semester spiller uddannelsespolitikken en rolle. Men allerede i 2009 vedtog ministrene en strategiramme for samarbejdet på uddannelsesområdet, ET2020, med både strategiske mål og benchmark og prioriteter på uddannelsesområdet frem til i år.

Ministrene arbejder nu videre med prioriteter frem mod 2014 og samtidig med de mål, der er i strategien Europa 2020.

Christine Antorini pegede på, at det bliver afgørende at få styrket de erhvervsrettede uddannelser og ad den vej mindsket arbejdsløsheden. Hun så muligheder i bedre uddannelser, der forenede det praktiske og det teoretiske, så de unge vekslede mellem at være på skolebænken på en arbejdsplads som lærling eller i praktik.

Over 14 procent af de unge forlader skolen for tidligt

Den overordnede strategi for Europa2020 har som mål, at kun 10 procent af de unge til den tid dropper ud af skolen før den normale afslutning. I dag er det 14,1 procent med store forskelle på forholdene i de enkelte lande. Konklusionerne, der blev diskuteret, viser, at det især er i kriselandene, de unge stopper skolegangen før tid.

I Spanien er del mellem 35 og 40 procent af de unge, der går for tidligt ud. I Portugal er det omkring 30 procent, og i Italien omkring 20 procent. Alligevel sætter Portugal sit mål for skoledropouts i 2020 til at være blot ti procent, hvad iagttagere betegner som helt urealistisk. Spanien sætter tilsvarende sit mål til 15 procent. I Danmark er det omkring 11 procent, der forlader skolen før tid. Målet er at komme ned på ti procent i 2020.

Rapporten konkluderer, at 53 procent af dem, der dropper ud af skolen, siden er arbejdsløs. Problemet er størst blandt drengene.

Overkvalificerede til deres job

EU har også som mål, at 40 procent af de 30-34-årige i 2020 har en videregående uddannelse. I 2010 var det 33,6 procent.

Undersøgelser skønner, at der de kommende år bliver brug for flere og flere med en videregående uddannelse, og at de ufaglærte får færre og færre muligheder på arbejdsmarkedet.

Rapporten, der blev diskuteret i dag, tegner igen det generelle billede, at lande med stor ledighed blandt de unge har færrest med videregående uddannelse. I Portugal er det kun godt hver femte ung, men alligevel venter portugiserne, at de når op på målet på 20 procent i 2020. I Rumænien er der under 20 procent, der har en videregående uddannelse og målet er at nå 26,7 procent om otte år.

Lande som Danmark, Sverige, Finland, Holland plus nogle flere ligger alle over målet for 2020. Også Spanien er over 40 procent, men det antages, at mange af de veluddannede i Spanien er overkvalificerede til de job, de har.

EU-kommissær Androulla Vassiliou sagde på pressemødet, at det allerede i dag var et problem, at mange var overkvalificerede til de job, de havde. Det gjaldt for en ud af fem i arbejde.

Kommissæren mente, at det var vigtigt, at de veluddannede omskolede sig. For samtidig med, at der var stor arbejdsløshed også inden for akademikere, var der også mangel på arbejdskraft. En ledig inden for naturfag kunne med en smule efteruddannelse begynde at undervise, da der var mangel på lærere i naturfag.

Livslang læring halter bagefter

EU satser på, at flere og flere bliver uddannet livet igennem for at kunne følge med den teknologiske udvikling. Den livslange læring kniber det imidlertid med at få gennemført. I 2010 var niveauet på 9,1 procent. Målet er, at det bliver 15 procent i 2020.

Kun få lande har en god strategi for den fortsatte læring. Til de lande hører igen Danmark, men også Østrig og Storbritannien.

Prioriteter for samarbejdet om uddannelse og videreuddannelse frem til 2015

De kommende tre år vil de 27 lande netop satse på:

1. livslang læring.

2. Forbedre kvaliteten i uddannelser og efteruddannelser

3. Tage fat på problemet med drop outs fra skolerne, men også få flere i skole tidligere og styrke svage gruppers skolegang som f.eks. romaerne.

4. Styrke kreativiteten og gøre folk mere innovative, så de også har mod på at starte for sig selv. pmh

Om Fagligt.eu

Fagligt.eu er fagbevægelsens portal med informationer om EU. Her kan alle med interesse for især den sociale og arbejdsmarkedsmæssige udvikling i Europa hente informationer. 

Fagligt.eu drives i et samarbejde mellem   

Modtag nyheder via RSS

Det er muligt at modtage alle nyheder fra Faglift.eu via et RSS feed. Dermed er du automatisk opdateret med de seneste nyheder.

Læs mere om nyheder via