Print
Forældreorloven i EU bliver strammet op, efter EU-landenes beskæftigelsesministre i dag godkendte den aftale, om parterne på det europæiske arbejdsmarked indgik i sommer.
Aftalen forbedrer de tidligere regler, som var de første, parterne blev enige om i 1995, efter arbejdsmarkedets parter fik mulighed for at lovgive i EU.
De nye regler giver lønmodtagerne ret til fire måneders forældreorlov mod tidligere tre måneder. Det bliver dog sådan, at der fortsat kun er ret til tre måneders, hvis kun den ene af forældrene går på orlov. Det forudsættes, at mindst en måned tages af den anden part.
EU-kommissær Vladimír Špidla afviste på et pressemøde, at den ny aftale var værdiløs. Han fremhævede, at den nu også kommer til at dække folk på deltid, vikararbejdere og folk på tidsbestemte kontrakter.
Der må ikke ske diskriminering i forbindelse med orlov. Folk skal kunne vende tilbage til tilsvarende job, som de havde tidligere. Men de skal samtidig have mulighed for at indgå aftaler om fleksible arbejdsforhold, så det bliver lettere at forene arbejds- og familieliv.
Vladimír Špidla erkendte, at aftalen ikke gav forbedringer i flere lande som blandt andre Danmark. Men han fandt det afgørende, at det er parterne, der har forhandlet, og at de benytter sig af muligheden for at indgå aftaler, der bliver regler for det europæiske arbejdsmarked.
Landene skal have omsat direktivet inden begyndelsen af 2012. pmh
Barsel bliver ny knast for dansk EU-formandskab17.06.11 Ministre afviser igen EU-parlamentets forslag om barsel til mødre16.06.11 Optræk til blokering af direktiv for barsel06.12.10 Voldsom kritik af EU-parlamentets forslag til orlov for gravide21.10.10 Skarpe sving forude før kvinders barsel er i mål