Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden

09.03.10 Ny kamp mod vold mod kvinder


Print

En fri telefon, hvor voldsramte eller voldstruede kvinder kan få hjælp. Et europæisk observatorium for overvågning af udviklingen i volden mod kvinder. Standardiserede regler for kampen mod volden mod kvinder.

Det er nogle af de forslag, som EU-landenes ligestillingsministre i går kom frem med, da de i Bruxelles diskuterede vold mod kvinder på den internationale kvindedag.

Det europæiske observatorium skal få bedre materiale frem om volden mod kvinder. Flere ministre mente, at der manglede data. Men der var enighed om, at problemet er betydeligt og ikke burde være en realitet i et moderne samfund.

Flere ministre pegede på, at mændene måtte ind i debatten. Men også den internationale vinkel blev taget op. Problemer med tvangsægteskaber, kvindehandel og æresdrab fører til, at den særlige vold må ind i debatten med lande uden for EU.

Ministre understregede, at det forebyggende arbejde er afgørende, men også, at ofre må hjælpes og skyldige straffes hårdt. pmh


Sitemap

SE OGSÅ