EU-traktaten og arbejdsmarkedet

Den gældende EU-traktat er forhandlet færdig på EU-topmødet i Nice i 2001 og den trådte i kraft i februar 2003.   

De bestemmelser, som er relevante for arbejdsmarkedet findes fra artikel 136 til og med artikel 150, der drejer sig om erhvervsuddannelser. Nogle af den fremhæves her, men langt fra alle.

De enkelte traktatartikler og arbejdsmarkedet

• Traktatens artikel 136 taler om målene for arbejdsmarkedspolitikken. Der sigtes bl.a. på et varigt højt beskæftigelsesniveau og der tales om at gennemføre foranstaltninger, der tager hensyn til forskelle i national praksis, særligt på overenskomstområdet.
  
• Traktatens artikel 137 nævner de områder, hvor der skal sættes ind  - med minimumsdirektiver, der ikke forhindrer det enkelte land i at gå videre. Det understreges, at den arbejdsmarkedspolitiske indsats ikke gælder for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout. Indsatsområderne er bl.a arbejdsmiljø, arbejdsvilkår, social sikring, beskyttelse ved opsigelser, høring og medbestemmelse, lige muligheder for kvinder og mænd og ligebehandling samt integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet og bekæmpelse af social udstødelse.
  
• Artikel 137 beskæftiger sig også beslutningsprocessen, der for det meste sker ved fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet og flertalsafgørelser i Ministerrådet. Både Det Økonomiske og Sociale Udvalg skal høres i de fleste af sagerne. Det er også her, man finder medlemslandenes ret til at gennemføre direktiver ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
  
• Artikel 138 drejer sig om den sociale dialog. Den op til Kommissionens rådslagninger med arbejdsmarkedets parter og til fremme af dialogen mellem parterne.
  
• Artikel 139 drejer sig om europæiske overenskomster.
  
• Artikel 141 detaljer indsatsen for ligeløn og ligebehandling.
  
• Artikel 144 nedsætter Det Rådgivende Udvalg for social beskyttelse.
  
• Artiklerne 146, 147 og 148 drejer sig om Den Europæiske Socialfond, hvis midler især skal bruges til at fremme beskæftigelsen og mobiliteten på arbejdsmarkedet.
  
• Artiklerne 149 og 150 giver rammerne for erhvervsuddannelser, støtte af erhvervsuddannelser på et højt niveau, men med respekt den kulturelle mangfoldighed og landenes ansvar for undervisningens indhold.