Vikar-ansættelse igen, igen og igen

27.01.2012 Efter 13 tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som uden afbrydelse løb over mere end 11 år på Arbejdsrettens dommerkontor i Køln, havde vikaren fået nok. Da EU-domstolen i går så på sagen, fik vikaren imidlertid ikke den ønskede klarmelding om, at den sidste ansættelseskontrakt burde ligestilles med en ægte og tidsubegrænset ansættelse.

Det er de europæiske parter på arbejdsmarkedet, der har indgået den ramme-aftale, der forsøger at hindre misbrug af vikaransættelser. Rammeaftalen blev i 1999 omsat til det direktiv, som EU-domstolen har bedømt.

Udgangspunktet for vikar-reglerne er, at man kun kan være vikar, hvis der er en person at vikariere for. Den tyske kvinde mente, at 13 kontrakter på 11 år indikerede, at der ikke længere var tale om et midlertidigt vikar-behov, og at denne kæde af tidsbegrænsede aftaler var i strid med rammeaftalens § 5 stk. 1.

Men EU-domstolen giver hende ikke umiddelbart medhold. Tilbagevendende eller konstant midlertidig vikaransættelse er ikke i sig selv misbrug af vikar-ansættelsen. Men, siger domstolen, nu skal de tyske retsinstanser i forhold til den tyske lovgivning ” inden for rammerne af deres respektive kompetencer tage hensyn til alle sagens omstændigheder, herunder antallet og den samlede varighed af de tidsbegrænsede kontrakter og ansættelsesforhold, der tidligere er blevet indgået med den samme arbejdsgiver”.

Sagen går nu videre i Køln.