12.05.09 EU-parlamentet lægger op til opgør om solidarisk asylpolitik i EU

Europa-Parlamentet udfordrer igen EU-landene med kontroversielle forslag. Denne gang er det en i forvejen omstridt pakke med forslag til en asylpolitik i EU, der skaber røre. Parlamentet går videre end EU-kommissionens oprindelige udspil og giver EU videre rammer for at fordele flygtninge solidarisk mellem EU-landene.

I dag er det især lande omkring Middelhavet, der er presset af flygtningestrømme fra Afrika. Det har især skabt problemer for den lille ø Malta, men også Grækenland, Italien og Spanien er stærkt berørt.

Et klart flertal i det afgående parlament kom de sydeuropæiske lande i møde og stemte på sin sidste samling i Strasbourg for, at et nyt europæisk asylstøttekontor får en klar opgave med at fordele flygtninge mellem EU-landene, så enkelte lande ikke står med hovedparten af problemerne med de stigende flygtningestrømme fra syd.

Skæv fordeling

EU-kommissionen lagde i første omgang op til, at kontoret blot får en række opgaver med at uddanne eksperter i flygtningespørgsmål og også analysere de oplysninger om flygtningestrømme, som landene indsendte. Desuden foreslog Kommissionen, at kontoret også koordinerede udvekslingen af oplysninger og foranstaltninger med genbosættelser af flygtninge inden for EU. Parlamentet slår her fast, at det skal ske under iagttagelse af principperne om solidaritet og byrdefordeling.

Parlamentet går videre med den solidariske byrdefordeling og siger i et nyt punkt, at kontoret ”implementerer, på forslag fra Kommissionen og efter høring af UNCHR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer under international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydige regler.”

Det understreges dog, at omfordelinger kun sker, efter landene har haft hjælp til at løse deres problemer med store antal flygtninge, og at EU her har et samarbejde også med FN’s flygtningehøjkommissariat, UNCHR.

I et andet af pakkens forslag hedder det, at embedsmænd fra andre lande bistår medlemslande, der er udsat for særligt stort pres. Parlamentet uddyber her Kommissionens forslag og siger, at Kommissionen skal forelægge en plan for instrumenter, der skal træde i kraft inden 2012 og her omfatte den måde, som omfordelingen af personer skal ske på netop i et samarbejde med FN’s højkommissariat.

Pakkens formål er også at give flygtninge en ordentlig behandling, der lever op til internationale regler og EU’s principper for et værdigt liv. Pakken lægger derfor minimumsstandarder for, hvordan asylansøgere modtages og får deres sager behandlet.

Det betyder, at den også går ind i spørgsmålene om sammenføring med familiemedlemmer og adgang til uddannelse for ansøgerne. Pakken indfører begrebet afhængig slægtning og udvider dermed også mulighederne for, hvem der er med i ”familien”.

Dansk forbehold

Asylpolitikken er med i de danske EU-forbehold, men Danmark har deltaget i det såkaldte Dublin-system, der især handler om retten til at sende flygtninge tilbage til det EU-land, en flygtning først havde kontakt med. Det system bliver ændret med pakken, men Danmark har ingen stemme, når justits- og integrationsministrene i EU behandler forslaget.

Der kan ventes et hårdt opgør i Rådet, idet flere landes ministre og især Malta vil stå fast på en solidarisk asylpolitik, mens en række lande finder inklusiv den danske regering finder, at forslaget går for vidt. Men behandlingen i Rådet bliver uden en dansk stemme. pmh