27.08.10 Færre tror på EU – Men ønsker økonomisk styring

Borgerne i EU-landene har mistet tillid til EU under krisen. Kun 49 procent finder, at deres land har noget ud af medlemskabet. Det er den laveste tillid til EU i syv år. Målingen fra Eurobarometer, som EU-kommissionen offentliggør, viser samtidig, at tilliden til EU’s institutioner er faldet med seks procentpoint fra efteråret. Kun 42 procent af borgerne svarer, at de har tiltro til institutionerne, mens 47 procent ikke har det.

Alligevel finder EU-kommissionen, at undersøgelsen klart viser, at borgerne i EU ønsker mere EU og en klar økonomisk styring fra EU’s side. Målingen viser da også, at den er helt gal med tilliden til både landenes regeringer og parlamenter. Kun 29 procent svarer, at de har tillid til den nationale regering. Efterårets måling gav samme svar. Og kun 31 procent har tiltro til deres parlament. Det er en fremgang på et procentpoint.

Kommissionen finder det imidlertid særlig positivt, at hele 75 procent af borgerne i EU-landene mener, at det vil være en fordel med en bedre koordinering af EU-landenes økonomiske politik og herunder skattepolitik. Og 72 procent støtter en stærkere overvågning af de største internationale finanskoncerner. En talsmand fra EU-kommissionen sagde ved offentliggørelsen af undersøgelsen, at den klart viste, at europæerne ønsker en form for økonomisk regering i EU med en stærkere koordinering af politikken.

På spørgsmålet, om borgerne havde forstået, hvad der lå bag økonomisk regering, erkendte en talsmand dog, at det næppe var i detaljer. Men budskabet var klart, at europæerne ventede, at der kom en europæisk dimension på den økonomiske politik.

Tro på internationale løsninger

Den manglende tiltro til de nationale institutioner slår også igennem, når spørgsmålet er, hvem der bedst kan tage effektive skridt mod den finansielle og økonomiske krise.

Kun 19 procent mener, at det er den nationale regering. 26 procent svarer EU, men 35 procent G20, IMF eller USA. Der er dermed større tro på, at det er institutioner uden for EU plus USA, der kan løse problemerne.

36 procent af tjekkerne tror mest på G20, når det kommer til en løsning af krisen. 34 procent af hollænderne har samme opfattelse ligesom 28 procent af ungarerne, der strides med IMF om de politiske krav, landet møder fra IMF for den opnåede finansiel støtte.

30 procent af finnerne har derimod mest tiltro til IMF, mens det kun gælder for seks procent af polakkerne og rumænerne. Rumænerne strides ligesom ungarerne med IMF om politiske krav.

Rumænerne mener da også, at deres nationale regering i højere grad skal betros opgaven med at løse krisen. 42 procent peger på, at regeringen er bedst til at løse krisen. Det gælder kun for 10 procent af hollænderne og et tilsvarende andel af belgierne, der stadig har politisk krise og fare for en opdeling af landet. Belgierne er da også dem, der satser mest på en europæisk løsning. 36 procent svarer, at EU bedst løser krisen.

Vægt på frihed til at rejse og studere

Europæerne forbinder i første række EU med en frihed til at rejse og studere og arbejde i et andet land. 45 procent af borgerne finder, at det er noget, de personligt forbinder med EU.

23 procent svarer ”spild af penge”, mens 24 procent finder, at freden er væsentlig for dem.

Meningsmålingen giver et billede af, hvordan holdningen til EU er i de forskellige lande. I Storbritannien finder 28 procent, at EU er spild af penge, 26 procent forbinder EU med bureaukrati.

I Østrig peger 52 procent på ”spild af penge” og 40 procent på bureaukratiet. Svenskerne er dem, der i særlig grad forbinder EU med bureaukrati. Hele 43 procent er på det hold, men svenskerne er også dem, der især finder, at EU betyder, at de har mere at sige i verden.

Tyskerne peger imidlertid også på ”spild af penge”. I en tid, hvor kansler Merkel ønsker at indskrænke EU’s budget, forbinder hele 45 procent af tyskerne EU med spild af penge.

Her har borgerne i de fattigere dele af EU en anden opfattelse. Kun ni procent af bulgarerne svarer ”spild af penge”, og otte procent af polakkerne, 11 procent af ungarerne og 12 procent af rumænerne har samme svar.

Folk svarer i øst og vest

Problemer med meningsmålinger er altid, om folk ved, hvad de svarer på. Undersøgelsen viser da også, at der er problemer med opfattelserne. 79 procent af finnerne svarer således helt enige i sætningen, at indgreb, der kan reducere offentlige underskud og gæld (i Finland), kan ikke forsinkes. Men 68 procent af finnerne svarer også helt enig i sætningen, at den slags indgreb ikke har nogen prioritet for nuværende.

I flere andre lande giver borgerne også svar, så et flertal både siger, at det haster med indgreb, og at det ikke har nogen prioritet. Pmh