06.01.10 Islands præsident – helt eller skurk?

De islandske vælgere kommer til at afgøre, om den almindelige islandske borger må til lommerne og betale hollændere og briter de tab, som de islandske banker har givet dem. Regeringen og oppositionen er enige om, at de mødes om to dage for at drøfte, hvordan der kan holdes en afstemning om betalingerne. Den islandske præsident, Olafur Ragner Grimsson, har afvist at underskrive en lov, der sagde, at briterne og hollænderne skulle have deres penge igen inden 2024.

Det var Olafur Ragner Grimsson, der kom med forslaget om at holde en afstemning, efter næsten hver fjerde vælger havde skrevet under på en opfordring, at præsidenten ikke skrev under på lovforslaget. Præsidenten kom dermed på kant med regeringen, der finder, at hollænderne og briterne skal have deres penge. Til gengæld bliver Olafur Grimsson opfattet som en helt blandt de fleste islændinge.

Den islandske forfatter Einars Már Gudmundsson, siger til det britiske dagblad The Telegraph, at han og andre aldrig havde hørt om en ordning, og at tre islandske banker opererede som hedge fonde med udeståender, der svarede til 11 gange det islandske nationalprodukt.

- Vi fik at vide, at hvad de tre banker foretog sig i udlandet, ikke havde noget med os at gøre. Men da det hele gik galt, faldt ansvaret tilbage på os. Profitterne var privatiserede, men tabene nationaliserede, siger Gudmundsson til bladet.

Den økonomiske skribent David McWilliams skriver i irske Independent, at Island med den seneste beslutning nu viser, hvor vigtigt det er at sætte folket højere end bankerne.

- De har besluttet, at det er folket – ikke eliten eller ”insiders” – der skal bestemme. Det land er et sandt demokrati, skriver David McWilliams.

Det er dog heller ikke småpenge, bankerne kan komme til at koste islændingene. Den plan, som præsidenten afviste, betød, at islændingene skulle betale 3,8 milliarder euro til de britiske og hollandske indskydere. Hver islænding fik dermed en ekstra gæld på 12.000 euro (ca. 90.000 kr.).

Finansminister Steingrimur Sigfusson mener ifølge BBC imidlertid, at det er pengene værd at betale.

- At godkende regningen er det bedste, og det vil sikre, at vi ikke får endnu større økonomiske problemer, siger ministeren.

Premierminister Johanna Sigurdardottir siger da også til The Guardian, at regeringen er fast besluttet på at leve op til aftalen om at betale briternes og hollændernes krav.

Alene 300.000 briter kom i klemme, da de islandske banker gik ned. Den økonomiske ansvarlige i City i London, Lord Myrners, siger da også til BBC, at islændingene vil melde sig ud af hele det internationale finansielle system, hvis de ikke betaler regningen.

Det vil samtidig betyde, at Island får svært ved at komme med i det europæiske samarbejde, som en stor del af islændingene dog i forvejen er skeptiske overfor. Pmh