Servicedirektivet og arbejdsmarkedet

Før skulle virksomhederne sælge serviceydelser hen over eksisterende grænser og respektere forskellige landes regler. Nu skal virksomhederne sælges deres ydelser på et fælles indre marked med fælles regler.

Blikkenslagere, byggefolk, vagt- og sikkerhedsfolk, ja man kan blive ved. Servicedirektivets betydning for arbejdsmarkedet i det enkelte land er indlysende. Det er lige så indlysende, at et direktiv om principperne for virksomheders arbejde i andre lande måtte give anledning til en politisk kamp.

1.    Den meget liberalistiske opfattelse byggede på oprindelseslands-princippet. Det var også EU-kommissionens oprindelige tanke, men den led nederlag. Nu er det lovgivningen i det land, hvor arbejdet udføres, der gælder.

2.    Hvilke områder skulle undtages.

Umiddelbart efter vedtagelsen i EU-parlamentet den 15. november kaldte LO det færdige kompromis for et godt servicedirektiv:

  - Helt grundlæggende er vi tilfredse med, at det såkaldte ”oprindelseslandsprincip” blev fjernet fra servicedirektivet. Det betyder, at udenlandske lønmodtagere ikke kan arbejde på deres hjemlandes løn- og arbejdsvilkår i Danmark. De skal have de samme vilkår som alle andre lønmodtagere i landet. Så her har man i den grad lyttet til fagbevægelsen, siger LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

Derudover er LO tilfreds med, at servicedirektivet ikke fik indflydelse på den danske strejkeret.

– Det var helt afgørende for os, at arbejdsret ikke blev omfattet af servicedirektivet. Danske lønmodtagere kan fortsat strejke og sympatikonflikte, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med konflikter vedrørende udenlandsk arbejdskraft, siger LO’s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger.

Hun hilser servicedirektivet velkommen, da en mere åben økonomi mellem EU-landene vil gavne forbrugere, lønmodtagere og virksomheder.

–        Der er ingen tvivl om at servicedirektivet vil skabe nye job – vel at mærke job på ordentlige vilkår. Desuden får danske servicevirksomheder bedre muligheder for at komme ud på udenlandske markeder, hvilket danske lønmodtagere også kan få gavn af, siger Tine Aurvig-Huggenberger.

  Den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet var nærmest begejstret i pressemeddelsen " Tjenester til folket".

Servicedirektivets principper i kort form:

  v    Administrativ forenkling og etablering: Medlemsstaterne skal gennemgå deres lovgivning for at sikre, at den ikke indeholder forbudte krav, der hindrer tjenesteydere i at etablere sig. Desuden skal der i hvert land oprette kvikskranker, hvor tjenesteyderen har én adgang til alle de informationer og procedurer, der skal opfyldes.

 v    Kvalitet af tjenesteydelser:  Fælles regler om kvalitet, som forpligter tjenesteyderne til at give en række oplysninger til modtagerne,  og der skal udarbejdes adfærdskodekser.

 v    Administrativt samarbejde: Bedre samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre en effektiv kontrol af tjenesteydere og de tjenesteydelser, som de udfører.

Folketingets EU-Oplysning brugte en temaside til at forklare servicedirektivets principper og baggrund. Siden er fra før den endelige vedtagelse, men alligevel værdifuld.

Hvis vil have nogle af princippernes betydning trukket op i en hurtig og skarp form umiddelbart efter vedtagelsen, kan du lytte til debatten i radioudsendelsen ”Orientering”, DR, P1 den 16. november. Klik. Her diskuterer Kenneth Haar, der er bestyrelsesmedlem i den EU-kritiske tænketank Ny Agenda, med Søren Friis Larsen, der er politisk konsulent i arbejdsgiverorgansationen Dansk Handel og Service.

Regeringen sendt i maj 2006 et såkaldt grundnotat til Folketingets Europa-Udvalg. Det var før forhandlingerne var helt færdige, men notatet giver stadig en god gennemgang af principper og direktivhistorie. Det kan læses her .

Kommissionens oprindelige udspil fra 13. januar 2004. Klik.

Det færdige direktiv efter vedtagelsen kan læses her (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006).

Folketinget skal i de kommende år omsætte direktivets tekst til dansk lovgivning. Men i hovedsagen ligger direktivets indhold fast efter den endelige vedtagelse i EU-parlamentet den 15. november 2006.

*

Meget af diskussionen gik på hvilket lands lovgivning, der skal gælder for de servicevirksomheder, der tager arbejde i et andet land. Kommissionens udgangspunkt var oprindelseslandet, altså det land, virksomheden kommer fra. Det blev der lavet om på i Europa-Parlamentet, og den beslutning kommenteres her af den daværende S-ordfører Henrik Dam Kristensen.