Simplere og mere fleksible regler for offentlige udbud

20.12.2011 EU-Kommissionen lægger med en ny pakke forslag op til, at det bliver nemmere for offentlige myndigheder og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder at arbejde med offentlige udbud. Kommissionen ser udbuddene af opgaver både som en væsentlig del af det indre marked og en del af strategien for Europa 2020 med smart, bæredygtig om inkluderende vækst.

Et nyt syn på tjenester af almen interesse er som tidligere omtalt en del af pakken. Kommissionen ser de offentlige udbud i et videre perspektiv, hvor de kan bidrage til både at omlægge produktion til at blive miljøvenlig, fremme innovation og forskning og udvikling og nye job.

Kommissionen erkender, at reglerne for offentlige udbud i dag er så komplicerede og koster virksomheder så mange penge, at ikke mindst små og mellemstore virksomheder står af og ikke byder på opgaver. Men de spiller allerede en stor rolle og tegner sig for en væsentlig del af samfundsøkonomien. Det samlede marked for offentlige udbud beløb sig til omkring 420 milliarder euro i de 27 lande i 2009.

Det er endog kun de udbud, der kommer ud i EU, fordi prisen er over den grænse, der er fastsat. Det svarer til 19 procent af de samlede udgifter til de offentlige arbejder og tjenester. Kommissionen finder derfor, at der er store, nye muligheder for at få mere gang i udbuddene. Det kræver imidlertid, at det bliver enklere at arbejde med udbud.

Kommissionen foreslår en række ændringer, så det både bliver simplere for myndigheder og virksomheder at arbejde efter reglerne.

Myndighederne behøver ikke at sende hver opgave i udbud. De kan udsende en generel information en gang om året med oplysninger om, hvad de planlægger at lægge ud.

Vindende virksomhed bliver kontrolleret

Virksomhederne behøver tilsvarende ikke hver gang at udarbejde en detaljeret erklæring om, at de er seriøse virksomheder. Det er nok at aflevere en erklæring på tro og love om, at de ikke er straffet for korruption eller andet uvæsen. Kun det vindende firma vil derefter blive gået efter i sømmene.

De behøver heller ikke hver gang at sende en række formelle papirer ind til myndighederne. Har de inden for fire år deltaget i et offentligt udbud, så forventes det, at myndighederne har dem allerede.

Kommissionen vil også gøre det lettere for myndigheder og virksomheder at forhandle om de opgaver, der bliver lagt ud. Men det understreges, at processen skal overvåges, og at kriterier ikke må ændres, så de favoriserer bestemte firmaer.

Sociale kriterier – opgavers livsforløb

Myndigheder får mulighed for at lægge en række kriterier til grund for udvælgelsen af vindende firmaer. De behøver ikke kun at se på den direkte pris, men kan også se på, hvad omkostninger er for blandt andet omgivelserne som belastninger af miljøet.

Det kan i den forbindelse også tages med i kriterierne, hvad omkostningerne bliver over tid som et helt livsforløb.

Til kriterier kan også medtages, om virksomheder for eksempel beskæftiger handicappede eller vanskeligt stillede grupper, som kommer til at udføre dele af opgaverne.

Hvis forslaget kommer gennem rådet og forhandlinger med Europa-Parlamentet i løbet af et år, vil direktivet kunne træde i kraft senest 30. juni 2014. pmh