Europa-Parlamentets betydning

Baggrund

Europa-Parlamentets betydning for store arbejdsmarkedspolitiske sager ses tydeligt med vedtagelsen af både Servicedirektivet og Kemikaliepakken i slutningen af 2006. På vigtige politikområder er EP et rigtigt parlament, der vedtager lovgivningen i samarbejde med de 27 landes ministre forsamlet i Ministerrådet. Er der uenighed, er det Parlamentet, der har det afgørende ord.

De aktuelle arbejdsmarkedspolitiske sager i Europa-Parlamentets perspektiv er samlet på en temaside. Nøglen til Europa-Parlamentets Udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender findes her.

Selv om Europa-Parlamentets medlemmer nu er klædt på som magtfulde medlovgivere, så er Europa-Parlamentet ikke et rigtigt parlament, i hvert fald ikke et helt parlament, ikke endnu. Man sætter ikke de europæiske borgere i skat, udskriver dem ikke til værnepligt og militærtjeneste, giver ikke indfødsret til mennesker udefra og lovgiver kun, når EU-kommissionen har lagt et forslag frem og de 27 EU-landes regeringer i Ministerrådet har lovet at medvirke. Parlamentet kan heller ikke fyre enkelte medlemmer af EU-kommissionen, kun den samlede kommissions medlemmer på en gang.

Den folkevalgte forsamling kan heller ikke selv fyres i utide og sendes til nyvalg. Parlamentets medlemmer kan udtrykke sin kritik af ministerrådet og sin mistillid til Kommissionen eller enkelte kommissærer, men foreløbig kun afsætte den samlede Kommission, ikke et medlem ad gangen.

Der er valg hvert femte år, og det har der været siden 1979.

Sjælen i parlamentets arbejde er tvedelt. På den ene side vil parlamentet gerne sætte sig igennem som institution. Det betyder, at de store partigrupper må arbejde sammen for at få vedtaget noget med så stor styrke, at man kan hamle op med Ministerrådet. På den anden side vil mange medlemmer gerne understrege, at det er et rigtigt parlament, hvor klassiske politiske hovedstrømninger søger at sætte deres opfattelse igennem. Det lægger en grænse for kompromisernes indhold, men man skal ikke undervurdere samarbejdet mellem de største politiske grupper.