28.11.09 EU og Kina diskuterer klima – Kina og Indien sætter mål

Klimapolitikken er på dagsordenen, når EU og Kina om to dage holder topmøde i Nanjing i Kina kun en uge før klimatopmødet i København. Den kinesiske regering lægger således op til topmødet ved overraskende at melde ud, at Kina nu er parat til at sætte mål på mødet i København for de kinesiske CO2-udledninger i 2020.

I forgårs vedtog det kinesiske statsråd, at Kina var klar til at få udledningerne ned på 40 til 45 procent at niveauet i 2005.

Den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, sagde ifølge Xinhus News i går til en række repræsentanter for Indien, Brasilien, Sydafrika og G77-gruppen af udviklingslande, at Kina vil sætte ind på at nå målet, som var realistisk efter de undersøgelser, der var foretaget.

- Kinas løfter om et mål for nedbringelserne af CO2 er seriøst og alvorligt ment, sagde Wen Jiabao.

I Brasilien orienterede kinesiske diplomater også præsident Lula da Silva om det ny kinesiske oplæg til mødet i København. Ifølge Xinhua roste præsident Lula kineserne for at melde ud med klare mål

Lula understregede ifølge nyhedsbureauet, at Kina og Brasilien har meget til fælles og bør stå sammen for at presse de udviklede lande til at leve op til deres ansvar.

Kina, Indien, Brasilien og Rusland arbejder sammen i et forum – BRIC-landene, der forsvarer udviklingslandenes interesser. Efter de kinesiske udmeldinger før klimatopmødet fulgte Indiens premierminister, Manmohan Singh, op og udtalte, at også Indien er parat til bindende mål. Men Monmohan Singh satte ikke tal på. Han påpegede ifølge de internationale nyhedsbureauer derimod også, at de udviklede lande må leve op til deres ansvar med en finansiering.

Forskellige udgangspunkter

Et af spørgsmålene er stadig, hvilket udgangspunkt de enkelte lande tager, når de lover at skære ned på CO2-udledningerne.

Udviklingslandene tager landenes økonomi ind i billedet og ser på nationalprodukt, mens de udviklede generelt ser på det, landene tidligere har udledt.

I de kinesiske måltal indgår BNP per indbygger, og udgangspunkter er 2005. På det tidspunkt var der kommet gang i den kinesiske økonomi.

I EU er de kinesiske løfter da også modtaget med blandede bemærkninger. Både EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, og den svenske EU-formand, statsminister Fredrik Reinfeldt, udtalte ganske vist, at det er et positivt tegn. Men de fandt samtidig, at signalet også er, at den økonomiske vækst i Kina har første prioritet.

De finder stadig, at det er EU, der presser hårdest på for en løsning.

Det europæiske udspil er løfter om at skære i udledningerne med 20 procent af det, der blev udledt i 1990 – og op til 30 procent, hvis der kommer en god aftale i København.

Penge på bordet

På et møde mellem Commonwealth-landene sagde FN’s generalsekretær Ban ki-Moon, at der var større håb om en aftale, efter flere lande nu havde meldt ud med mål for CO2-nedskæringerne.

Han var en af gæsterne på mødet, hvor også både den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og statsminister Lars Løkke Rasmussen er til stede som gæster.

Sarkozy og den britiske premierminister, Gordon Brown, foreslog, at der blev opbygget en fond med milliarder af dollar, der kunne hjælpe udviklingslandene med at leve op til en ambitiøs aftale i København.

Brown mente ifølge BBC, at der må ti milliarder dollar på bordet for alene at hjælpe udviklingslandene med at skære i CO2-udledningerne. Han mente, at det var nu, der måtte sættes ind.

- Vi er i en klima-haste-situation. Vi kan ikke vente til 2013 med at komme i gang, sagde Gordon Brown.

Lars Løkke Rasmussen udtrykte en rimelig optimisme og lagde også vægt på, at de økonomiske spørgsmål blev afklaret. Han fandt, at mødet i København måtte blive et vendepunkt. pmh