Print
Den polske regering ændrer sin plan for tilladelser til udledning af CO2 og får nu EU-kommissionens stempel for, at den overholder de regler, der er aftalt for EU-landene frem til 2012.
Med Kommissionens godkendelse slutter et langt opgør mellem Polen og Kommissionen, der blev indledt, da Kommissionen i 2007 afviste dele af Polens nationale plan for tildeling af tilladelser. Kommissionen mente ikke, at planen fulgte direktivet om handel med kvoter.
Polen gik imidlertid rettens vej og fik sidste år annulleret Kommissionens afgørelse. Kommissionen indbragte dernæst sagen for selve EF-domstolen, der behandler appellen.
Kommissionen kom i december med et nyt udspil, der tog hensyn til den første retlige afgørelse, og Polen gik herefter i gang med at tilpasse sin oprindelige nationale plan.
Den ny plan følger i sporet af den første. Den fastholder antallet af tilladelser har kun mindre tekniske ændringer. EU-kommissær Connie Hedegaard er imidlertid tilfreds med, at planen efter Kommissionens mening nu er i overensstemmelse med EU’s system for handel med kvoter.
- Kommissionens beslutning har fjernet usikkerheden for de polske virksomheder og mest vigtigt, den fastholder den miljømæssige integritet i EU’s handelssystem med emissioner., udtaler Connie Hedegaard.
23.02.11 FN: Nødvendige grønne investeringer runder trillioner af dollar16.02.11 EU-Kommissionen agter at stramme krav til udslip01.02.11 Krav om øgede investeringer i energi før EU-topmøde13.12.10 Kræver større solidaritet i klimaaftale 10.11.10 Haster med investeringer for 1.000 mia. euro i energi