Fagbevægelsens side om EU

Juncker hiver igen sin minimumsløns-kæphest frem fra stalden

Han har sagt det gentagende gange og fra før han overhovedet blev kommissionsformand: Juncker vil have en lovfæstet minimumsløn i EU's medlemslande. Hver gang er reaktionen den samme fra dansk side: tak, men nej tak! Også i går, da Juncker på en konference om den kommende søjle for sociale rettigheder igen hev kæphesten ud af stalden og dermed fik diskussionen om minimumsløn til at overskygge resten af dagsordenen.
24. jan. 2017TEMA - på vej mod et mere socialt Europa? | Af Sune Knudsen

Send
X

Send artikel til en ven

Dit navn:
Din e-mail:
Din vens e-mail:

Han sagde det allerede tilbage i 2014, før han blev formand for Kommissionen: Juncker vil have en lovfæstet minimumsløn i EU-landene. 

Og han sagde det igen i går på en stor konference i Bruxelles om den sociale søjle, som Kommissionen kommer med et udspil til i marts (læs mere om konferencen her – hvor hele Junckers tale også kan streames).

”Alle lande i Europa bør have en minimumsløn. Beløbet behøver ikke være det samme i alle lande. Men der er brug for en garanteret minimumsløn. Det vil være udgangspunktet for et socialt Europa”, sagde han som afrunding af konferencen.

Reaktionen kom prompte fra dansk fagbevægelse. ”Nej tak hr Juncker, I Danmark aftales lønnen mellem arbejdsmarkedets parter”, lød det fra LOs formand Lizette Risgaard.

Danmark er et af de kun seks EU-lande, hvor der ikke allerede findes en eller anden form for lovreguleret minimumsløn. Derfor skal der kæmpes hårdt for det synspunkt.

Af den grund bankede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen allerede hårdt til Kommissionens udspil før jul. Og i den danske regerings høringssvar ligger man helt på linje med fagbevægelsen: nej tak til at EU skal blande sig i løndannelsen.

Da den sociale søjle, som Juncker tænker at bruge som krog for sit ønske om minimumsløn, blev behandlet i Europa-Parlamentet tidligere på året, fik nordiske medlemmer stærkt støttet af den nordiske fagbevægelse da også præciseret, at løndannelse skal tage hensyn til nationale forhold såsom den danske model.

En lignende kamp kan forudses, når Kommissionens udspil til den sociale søjle kommer til marts.

Gennem de seneste måneder har Kommissionen gennemført en større konsultation på området. Over 16.000 svar er der kommet ind via nettet og over 200 høringssvar fra organisationer – herunder også de danske faglige organisationer (læs høringssvaret her).

Dem tygger Kommissionens embedsfolk sig nu igennem.

I mellemtiden kunne Kommissionen i går så præsentere endnu et skud på den sociale stamme, nemlig en større konference på stats- og regeringslederniveau til november i Göteborg med fokus netop på det sociale område og arbejdsmarkedet. Læs mere om konferencen her.

Konferencen er en af den nuværende svenske socialdemokratiske regerings prestigeprojekter. 

Og lad os afslutte med et andet af slagsen: de svenske socialdemokrater var meget begejstrede, da det for nyligt lykkedes at få stemt et forslag om en social protokol til traktaten igennem. Nu viser det sig, at der kun blev skabt flertal, fordi mange medlemmer simpelthen trykkede forkert på knapperne under afstemningen – læs mere her.

Du kan følge hele vores tema om den sociale søjle – herunder spørgsmålet om minimumsløn – her.