15.02.10 Bertel Haarder advarer mod stort fokus på universiteter i EU

Undervisningsminister Bertel Haarder advarer mod at satse for højt på at få flere på de europæiske universiteter. I fremtiden bliver der et langt større behov for at få styrket erhvervsuddannelserne.

- I Danmark tager 46 procent en videregående uddannelse. Det er måske for mange. For der er for få, der tager en erhvervsuddannelse, sagde Bertel Haarder på et rådsmøde i Bruxelles i dag for undervisningsministrene i EU.

Ministrene diskuterede, hvordan det var gået med at nå de mål, der var sat for udviklingen med uddannelser frem til i år. Men den egentlige diskussion var, hvad der satses på frem til 2020 i den kommende plan for EU’s udvikling.

Kommissionen spiller i begyndelsen af marts ud med til oplæg. Både det spanske EU-formandskab og EU-kommissær Androulla Vassiliou lagde vægt på, at planen for EU 2020 lægger vægt på uddannelse og forskning, og at uddannelsesniveauet generelt kommer op på et højere niveau.

Begge var bekymrede over, at det var gået tilbage med europæernes læsefærdigheder, og at frafaldet i uddannelser var stort. Men de var også begge enige om, at der skulle satses mere på universiteter, der skulle moderniseres og gøres mere internationale.

Androulla Vassiliou henviste til Kommissionens oplæg, der viste, at der i fremtiden bliver behov for højere uddannelser. 15 millioner nye job frem til 2020 kræver højere kvalifikationer. Der bliver færre job for dem, der ikke har uddannelse.

Den spanske undervisningsminister og rådsformand, Angel Gabilondo, fremhævede, at uddannelserne skal tilpasses arbejdsmarkedet, og at de skal sikre den sociale samhørighed og velfærden.

- Uddannelse er den bedste socialpolitik, sagde Angel Gabilondo.

Besparelser rammer uddannelser

En række lande skærer i dag i de offentlige budgetter på grund af den økonomiske krise. Den lettiske undervisningsminister beklagede, at det også var tilfældet i Letland. Derfor måtte der flere EU-penge til. EU’s budget måtte rettes mere mod uddannelser.

Den tyske statssekretær Helge Braun, påpegede, at Tyskland vil satse mere på uddannelser. Budgettet kommer op på syv procent af nationalproduktet, og 42 procent af en årgang unge er i gang med en videregående uddannelse.

Ministeren roste de tyske erhvervsuddannelser, hvor traditionen var, at unge fik uddannelsen på arbejdspladser. Den tradition ønskede Tyskland at bevare. Det afgørende i den strategi var, at der var en tæt forbindelse mellem uddannelsesinstitutioner og virksomhederne.

Bertel Haarder understregede med sit indlæg, at der er forskel på EU-landene. Danmark brugte otte procent på uddannelserne, men at alt ikke dermed var fryd og gammen. 85 procent fik i dag en uddannelse. Målet er, at 95 procent får det.

Problemet var drenge, der ikke kom i gang med noget eller faldt fra en uddannelse. Kvinder dominerer i uddannelserne. Bertel Haarder mente, at for mange drenge ikke identificerer sig med det, der foregår i skolerne. De ønsker en mere praktisk vej.

Derfor mente han, at man skulle satse mere på, at det var muligt at skifte mellem uddannelser, så unge ikke blev tabt.

- Frafald skal være omvalg, sagde Bertel Haarder.

Han mente også, at det skal være lettere at bygge ovenpå uddannelser, så der var flere indgange til de højere uddannelser.

Livslang læring

Næsten samtlige ministre lagde vægt på, at den livslange læring bliver styrket og roste Kommissionens oplæg for uddannelser frem mod 2020.

Papiret lægger vægt på at styrke både elevernes færdigheder og lærernes. Flere ministre påpegede, at lærerne skal have flere muligheder for efteruddannelse.

Papiret omtaler, at flere lande har vedtaget strategier for den livslange læring. Det hedder dog samtidig, at der er behov for, at flere aldersgrupper kommer med, så der virkelig bliver tale om livslang læring.

Forholdet til erhvervslivet er også et område, som Kommissionen ønsker forbedret. Det gælder især om erhvervsuddannelserne.

Også Kommissionen nævner, at der skal være flere veje til de højere uddannelser. Flere lande arbejder med modeller, så unge fra familier med lave indkomster får lettere ved at få en videregående uddannelse. pmh