11.06.10 Nyt fremstød for uddannelser i EU

De europæiske uddannelser og institutionerne bag dem skal moderniseres. Uddannelse er både en af vejene ud af den økonomiske krise og samtidig afgørende for at følge med i en verden i forandring. Men hverken uddannelserne eller skolerne og de højere læreinstitutioner lever op til de moderne krav, mener EU-kommissionen.

Den spiller ud med fremtidsvisioner for først og fremmest erhvervsuddannelserne kun få dage efter, at EU-landenes social- og beskæftigelsesministre vedtog konklusioner om ”Nye uddannelser for nye job: Vejen fremad” og her fulgte op på et tidligere udspil fra Kommissionen, men også konklusioner fra Det Europæiske Råd, G20-samarbejdet for de førende lande i verden og en række konferencer og rådsmøder, hvor fokus har været på uddannelser og nye behov for kvalifikationer.

Med de ny fremtidsvisioner for erhvervsuddannelser understreger Kommissionen, at halvdelen af de unge i EU vælger en erhvervsuddannelse, men det er ikke nok. Samtidig falder mange fra, og det er derfor nødvendigt at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, øge kvaliteten, men også give unge, der dropper ud af en uddannelse, en chance mere.

Bygger på Europa 2020

Visionerne bygger på EU’s strategi Europa 2020 og er forbundet med et andet EU-initiativ ”Unge på vej”, der også forsøger at forbedre de unges muligheder. I dag er flere end hver femte ung i EU uden et arbejde, og frafaldet af unge under uddannelse er med i strategien frem mod 2020.

I Kommissionens planer ligger ikke kun visioner for de unge, men også en understregning som i Nye uddannelser for nye job af, at uddannelse er nødvendig livet igennem. I visionerne indgår:

• At sikre en åben og fleksibel adgang til uddannelse og kvalifikationer i alle faser af livet.
• At fremme mobiliteten, så det bliver lettere både at få erfaringer i andre lande og i forskellige sektorer.
• At sikre uddannelse af høj kvalitet.
• At give de dårligst stillede grupper af unge bedre muligheder for at få uddannelse. Kommissionen tænker her især på unge, der dropper ud af skolerne og også de arbejdsløse. Desuden er tager Kommissionen også unge med indvandrerbaggrund op plus de handicappede.
• At fremme den kreative og innovative tænkning hos de unge og gøre dem mere interesserede i at starte for dem selv.
  
  

Købenbenhavnsprocessen

De ny visioner lægger også op til et styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Siden 2002 har landene samarbejdet i den såkaldte Københavnsproces, og EU-kommissær Androulla Vassiliou lægger op til en modernisering under det kommende belgiske EU-formandskab, der begynder om tre uger. Kommissæren vil her samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Også beskæftigelsesministrene lagde vægt på det samarbejde på rådsmødet. De nye uddannelser for nye job kræver viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. Ministrene understreger, at det er nødvendigt at samarbejde med alle, der har interesser i uddannelser og herunder gennem den sociale dialog med parterne tilpasse uddannelser og efteruddannelser til arbejdsmarkedets behov.

Også ministrene lægger vægt på den rolle, uddannelser har i strategien for Europa 2020 og herunder de ændringer i samfundet, som overgangen til en grønnere økonomi medfører.

Konklusionerne har en række paralleller til den debat, der senest var på undervisningsministrenes rådsmøde, der er refereret på fagligt.eu. pmh