12.05.10 Uddannelse har en social dimension i EU

Af Peder Munch Hansen

Uddannelse er ikke kun vejen til en bedre konkurrenceevne i EU. En større satsning på uddannelse kan også løse en række af de problemer, som EU-landene står overfor. På de 27 landes rådsmøde for uddannelse i Bruxelles var ministrene ikke kun optaget at få retningslinjer for uddannelser med i målene for EU’s strategi frem mod år 2020, men de så også bredere på hele uddannelsespolitikken. Den er efter ministrenes opfattelse et helt afgørende element, hvis landene skal nå strategiens mål på flere områder og løse problemer, alle landene kæmper med i større eller mindre grad.

2020 er året, hvor EU har fokus på fattigdommen. Alle landene er med på at bekæmpe den. De er også helt enige om, at ungdomsledigheden er et af de helt store problemer i EU. Og på rådsmødet tog de som omtalt i går også problemet med ufuldførte ungdomsuddannelser op. Unge, der ikke fuldfører en uddannelse, har stor risiko for at ryge ud i arbejdsløshed og social deroute.

Problemerne er med i konklusioner, som undervisningsministrene også vedtog. Det gælder et papir om uddannelsernes sociale dimension og endnu et sæt konklusioner om livslang læring og nye uddannelser for nye job. Linjen er klar i konklusionerne: Hvis landene ikke satser mere på uddannelse, løser de heller ikke problemerne.

Problemer med at læse

På rådsmødet henviste minister efter minister til den strategi for samarbejdet på uddannelsesområdet, som ministrene vedtog for et år siden. Netop den har en række af de punkter med, som ministrene tager op i diskussionen om Europa 2020.

De var allerede sidste år således enige om, at 40 procent af de 30-34-årige skal have gennemført en videregående uddannelse i 2020.

Men det var også allerede her, at ministrene så på de unges problemer og nåede frem til, at den andel af de unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt, højest må være ti procent i 2020.

De så samtidig allerede da også på det problem, at mange unge ikke kun har problemer med matematik, fysik og andre naturfag, men er dårlige til at læse. Problemerne er så store, at ministrene var enige om, at det var flot, hvis det kun var 15 procent af de unge, der havde problemer med de fag i 2020.

Tidligt i skole – målrettet undervisning

Undervisningsministrene var allerede sidste år enige om, at børn tidligt skal spores ind på at læse noget. De satte et mål, der hed, at mindst 95 procent af børn mellem fire og år og alderen for den rigtige skolestart, burde være med i en form for førskoleundervisning.

I konklusionerne om uddannelsernes sociale dimension hedder det da også, at alle børn har glæde af det, men at der er en særlig fordel for de børn, der har en svag baggrund. Ministrene lægger her også vægt på at det er veluddannede lærere, der tager sig af børnene, så de bliver motiverede.

Men ministrene er også enige om, at uddannelsessystemerne ved for lidt om, hvorfor unge dropper ud af systemerne. De ønsker at få mere viden om, i hvor høj grad det skyldes den sociale baggrund eller simpelt hen, at der er dem, der har sværest ved at lære, der giver op.

De er imidlertid klar over, at der er behov for, at nogle elever får særlig opmærksomhed, og at undervisningen i større udstrækning bliver rettet mod den enkelte.

Fleksibilitet i ungdomsuddannelser

EU satser stort på at få øget forskning og udvikling og gøre landene stærkere i den teknologiske udvikling. Det er en streg i regningen, at målet fra år 2000 om, at EU i 2010 brugte tre procent af BNP på F&U, langt fra blev nået. Nu lægger man op til, at målet skal nås i 2020.

Derfor er der i papirer om uddannelsespolitikken også vægt på de højere uddannelser. Det gælder både i strategien for Europa 2020 og også konklusionerne fra det seneste rådsmøde.

I konklusionerne om den sociale dimension hedder det, at der må gøres en større indsats for at hjælpe dem med en svag baggrund, så de også kan gennemføre en højere uddannelse. Det understreges, at også universiteter og andre højere læreanstalter har en social forpligtelse.

Ministrene tænker både i retning af bedre finansiel støtte til de studerende og også muligheder for deltidsstudier, anerkendelse af viden, folk har opnået på anden vis end ved at læse tykke bøger på universiteter og styrke forskningen ikke kun i naturfaglige fag, men også sociale som baggrunden for social udstødelse.

For de unge gælder, at der også her må være større fleksibilitet. Der må være nye være til at få en faglig uddannelse, og de må i nogle tilfælde tilpasses den enkelte unge og suppleres med vejledning.

Både socialfondens og den europæiske udviklingsfonds midler kan bruges, så de støtter social inklusion gennem uddannelse.

Livslang læring

Ministrene satte sidste år det mål, at 15 procent af de voksne i 2020 deltog i livslang læring.

Konklusionerne fra rådsmødet lægger også vægt på uddannelse livet igennem. Også her lægger ministrene vægt på fondene, så de kan støtte den livslange læring.

Konklusionerne fremhæver, at job ændrer sig, og at uddannelser derfor må tilpasses ligesom den enkeltes færdigheder, efter den egentlige uddannelse er afsluttet. Nøglekompetencer må opdateres og udvikles videre.