Print
Tyskland opgiver sin modstand mod de mål for uddannelser, der ligger i strategien Europa 2020. På sommerens rådsmøde for undervisningsministre var der tilslutning til strategien, men det spanske EU-formandskab måtte erkende, at enkelte lande havde visse forbehold.
Til de lande hørte Tyskland, hvor delstater er nervøse for, at EU tager sig for stor magt på uddannelsesområdet, der hører under deres beføjelser. Ifølge EurActiv har den tyske undervisningsminister nu trukket sine forbehold tilbage.
Det betyder, at regeringen fuldt støtter målene om, at 40 procent af de unge skal have en videregående uddannelse, og antallet af unge, der for tidligt forlader skolen, skal bringes ned inden 2020. I dag går i gennemsnit 15 procent af de unge i EU ud af skolen før dens normale afslutning. Det skal ned på ti procent i 2020.
Netop det store frafald i skolerne er et problem for flere lande. Bulgarien hører til dem, der får svært ved at opfylde målet.
I dag går 93,4 procent af børn mellem 7 og ti år i skole. Mange bulgarske børn dropper allerede herefter ud. Blandt de 11-14-årige møder kun 82,4 procent op i skolerne, og kun 78,6 procent holder ud og får et bevis efter sidste klasse.
Kun hver tredje ung bulgarer mellem 19 og 23 år er tilmeldt en højere uddannelsesinstitution.
SU med til udlandet på betingelser op i EU-DomstolenLande for og imod udenlandske studerende24.11.11 Erasmus bliver for alle – stigning på 70 procent i støtte25.10.11 Danmark blandt lande med færrest børn per lærer i EU04.10.11 Lærere i EU er dårligt betalt