Print
Formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barroso, havde løftede pegefingre fremme, da han i dag talte i Europa-Parlamentet i sit første, store tale om situationen i Unionen. Kommissionens formand påpegede, at det er sandhedens time for Europa. Landene kan ikke klare sig alene. Europa er mere end 27 forskellige landes løsninger.
- Enten svømmer vi sammen. Eller også synker vi hver for sig. Vi vil kun lykkes, hvis vi tænker europæisk, hvad enten vi agerer nationalt, regionalt eller lokalt, sagde José Manuel Barroso.
Kommissionens formand understregede, at de økonomiske udsigter for EU er bedre end for et år siden. Men den økonomiske vending er ikke mindst sket på grund af den indsats, fællesskabet er stået sammen om. Selv arbejdsløsheden er holdt op med at stige, men er stadig for høj. Der er imidlertid stadig farer ikke mindst uden for Europa.
- Vi skal ikke leve i en illusion. Vort arbejde er ikke slut, sagde Barroso.
De næste 12 måneder må strukturelle reformer være på programmet, mente han. Den sociale markedsøkonomi, som EU bygger på, må moderniseres. Uden reformer kommer der ikke bæredygtig vækst. EU klarer sig ikke under globaliseringen og indretter sig på de udfordringer, den ændrede demografi med flere ældre stiller landene overfor.
Den tidligere portugisiske premierminister advarede mod at fortsætte den krisepolitik i landene, der pumpede borgernes penge over i den finansielle sektor. Krisepakkernes tid var forbi. De store underskud op landenes budgetter måtte også ophøre.
- Budgetter, der ikke er bæredygtige, gør os sårbare, sagde Barroso, der mente, at også gjorde de sociale sikkerhedsnet skrøbelige.
Den ene af de fem store udfordringer, som Barroso så for fremtiden, var netop, hvordan Unionen kom gennem krisen og fik skabt den økonomiske ledelse, der skal til. Han så her en styrket vækst- og stabilitetspagt som et væsentligt element, og det betød strammere overvågning af udviklingen.
Strategien for Europa 2020 var et andet element, som Barroso understregede. Den skal skabe både job og vækst. Strategien sætter må for flere i arbejde både unge og ældre og også at få bragt fattigdommen ned.
- Det meste af kompetencen for beskæftigelsespolitikken forbliver i medlemslandene. Men vi vil ikke stå på sidelinjen. Jeg ønsker et EU, der hjælper befolkningen med at skaffe sig nye muligheder. Jeg ønsker en Union, der er social og indslusende. Det er det Europa, vi vil bygge, hvis medlemslandene, de europæiske institutioner og de sociale parter går fremad med vor fælles dagsorden for reformer, sagde José Manuel Barroso.
EU’s budget skulle understøtte udviklingen. Budgettet var endnu en af de opgaver, som Barroso satte højt. De sidste punkter var et EU, der byggede på frihed, retfærdighed og sikkerhed. Endelig måtte EU spille en stærkere rolle i verden.
EFS: Tomme ord om vækst og job på EU-topmødetEU går pragmatisk vej i job- og vækstpolitikHaster med hjælp til unge arbejdsløseSocial- og arbejdsministre i EU kræver indflydelse på økonomisk styring19.10.11 Euro-obligationer på vej til EU-projekter