12.07.10 EU-parlamentet i nyt opgør om arbejdsmarkedet

Europa-Parlamentet er på vej til et nyt opgør med både stats- og regeringslederne i EU og landenes social- og beskæftigelsesministre. Flere udvalg i parlamentet er på vej med forslag, der strammer væsentligt op i de retningslinjer for beskæftigelsen, som stats- og regeringslederne reelt blev enige om i juni, da de vedtog EU’s strategi for politikken frem mod 2020.

Retningslinjerne for beskæftigelsen bliver dog først formelt vedtaget, når Europa-Parlamentet har udtalt sig. Det sker formentlig i september. Parlamentet kan dog ikke direkte ændre i retningslinjerne. Alligevel behandler Europa-Parlamentets beskæftigelses- og socialudvalg tirsdag og onsdag flere hundrede ændringsforslag med bidrag fra flere andre udvalg. De fleste ændringer strammer op på de hidtidige forslag og uddyber strategien Europa 2020 i et sådant omfang, at der tales om et arbejdsmarkedspolitisk manifest fra parlamentet.

- Ja, det kan man godt sige. Vi ønsker at stramme op i Kommissionens oprindelige forslag på en række områder og slå fast, at beskæftigelsespolitikken skal tages alvorligt i de kommende mange år, siger Socialdemokraternes Ole Christensen, der står bag en række forslag, der kommer op i beskæftigelsesudvalget.

Den ungarske konservativt-liberale Csaba Öry står bag parlamentets betænkning. Han er fra parlamentets største EPP-gruppe, og det viser ifølge Ole Christensen, hvilken opbakning der er til at stramme op på politikken og placere arbejdsmarkedet og ordentlige arbejdsforhold i en væsentligere rolle, end der umiddelbart var lagt op til fra Kommissionens side.

Klar signalværdi fra parlamentet

Selv om parlamentet ikke har direkte indflydelse på den endelige udformning af politikken, så mener Ole Christensen alligevel ikke, at arbejdet med de mange ændringsforslag er spildte kræfter. Det har da også tidligere heddet, at lytter ministrene ikke til parlamentarikerne, så vil de bruge deres indflydelse på budgettet til at skubbe politikken i den rigtige retning.

- Der er ingen tvivl om, at mange mener det. Ministrene i Rådet vil uden tvivl se meget nøje på det, vi vedtager. Det vil have en klar signalværdi, når de også skal tage sig af andre arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, hvor parlamentet har direkte indflydelse, siger Ole Christensen.

Det er her, det arbejdsmarkedspolitiske manifest kommer ind. Parlamentet lægger således foreløbig op til, at der allerede nu sker ændringer i politikken. Csaba Öry foreslår således, at landene ikke bare går i gang med at komme af med de ubalancer, der er i økonomierne efter krisen. Det hedder i parlamentets sprogbrug, at afviklingen af økonomiske incitamenter først bør gennemføres, når man er sikker på, at krisen er ovre.

Faste stilinger det normale

Det hedder også, at Europa 2020 skal hjælpe EU ud af krisen, forhindre et nyt socialt og økonomisk sammenbrud og styrke økonomierne på mellemlang sigt. Betænkningen lægger fokus på øget fleksibilitet, men samtidig den sociale sikkerhed. Bekæmpelsen af fattigdommen bliver også strammet op.

Alligevel er der over 200 ændringsforslag, der strammer yderligere op. Ole Christensen og SF’s Emilie Turunen står hver for sig bag en række af dem. Begge peger på, at arbejdsforholdene skal sikres, og at ILO’s begreb anstændigt arbejde skal tages alvorligt.

Emilie Turunen tager også ligestillingen op og mulighederne i de grønne job.

Ole Christensen peger desuden på, at der skal være bedre rammer for de atypiske ansættelser, der breder sig. Faste stillinger skal være det normale.

Styrket social dialog

Desuden lægger han vægt på, at der sker en klar opfølgning på de mål, der stilles, så de evalueres allerede i 2014. Her skal der være 10 procent flere unge i arbejde og ligeledes i aldersgruppen 50-64 år. Også de langtidsledige skal have et tilsvarende løft, ligesom de handicappede og børn af indvandrere skal ind på arbejdsmarkedet.

Endelig går Ole Christensen imod, at parlamentet kommer med forslag om noget, der igen betyder en mindsteløn. Det vil ikke være en hjælp for de lavtlønnede, mener han, men derimod svække forholdene som i Danmark, hvor de kollektive overenskomster bestemmer lønnen. Ole Christensen går ind for, at den sociale dialog mellem parterne styrkes.

- Vi får hele tiden det spørgsmål op, men vi må sikre, at vi kan bevare vort system, hvor det er parterne, der afgør lønforholdene.