Print
Af Peder Munch Hansen
EU-landene må tage social- og arbejdspolitikken med i den politik, der fører dem ud af krisen. Det tager tid at få Europa på højkant igen. Krisen har øget de sociale problemer, og ledigheden vil fortsat stige en tid endnu. Derfor er social- og arbejdsmarkedspolitikken en væsentlig den af den politik, der skal redde landene.
Det er noget af budskabet i en rapport om den sociale beskyttelse og social indslusning, som EU-kommissionen sender ud kun en dag efter, at strategien ”Europa 2020” blev vedtaget og straks blev kritiseret for at mangle et klart socialt indhold.
EU-kommissæren for arbejdsmarkedet, ungareren László Andor, fik efter sigende kun ganske få af sine forslag til ”Europa 2020” med, men han holder i den ny rapport fast i det punkt i strategien, der taler om at bekæmpe fattigdommen frem mod 2020.
Han understreger samtidig, at 2010 er året, hvor EU satser på at bekæmpe fattigdommen. Det år skal bruges som afsæt til den platform mod fattigdom, som er et af de såkaldte flagskibe i strategien frem mod 2020. Den platform har både en klar social side og en arbejdsmarkedsdel.
Netop arbejdsmarkedsdelen går langt både med vægt på uddannelse og de mere traditionelle politiske forslag, men går videre og rammer noget af det, der altid har skabt røre i Danmark, nemlig en minimumsløn.
Fra arbejdsgivere til lønmodtagere har der altid været modstand mod en minimumsløn i Danmark, fordi løn er noget, der aftales i overenskomster. Men i rapporten hedder det, at der er stor forskel på minimumslønnen i EU-landene, og hvad der sikrer den.
I EU og også organisationer som OECD taler man samtidig om, at der skal være et incitament for arbejdsløse til at tage et arbejde. Ofte har det heddet, at understøttelserne dermed ikke må være for høje, for så tager folk ikke arbejde. Den ny rapport fra Kommissionen går den anden vej og støtter, at minimumslønnen hæves, så folk på den måde får et incitament til at tage arbejde.
Rapporten går endnu videre og siger, at det ikke er nok med ordentlige indkomster. Der skal også være en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der prioriterer livslang læring højt.
Og den sociale og arbejdsmarkedsmæssige hjælp skal være rettet mod den enkelte.
Vægten på bekæmpelsen af den direkte fattigdom understreges i rapporten med udførlige beskrivelser af den sociale nød, der hersker i store dele af EU. Rapporten fremhæver de betydelige forskelle, der er mellem landene og inden for landene. Men den beklager samtidig, at der er en klar mangel på data.
Man har simpelt hen ikke viden om alle forhold, og det er mangler, som EU-kommissionen tilsyneladende agter at gøre noget ved under László Andor.
Rapporten trækker dog markante forhold frem. I EU bruger borgerne i gennemsnit 19 procent af deres indkomst på en bolig. Blandt de 38 procent, der er i fare for at ryge ud i fattigdom, er det 40 procent af indkomsten – og for de penge får de ofte dårlige boliger.
Under krisen er arbejdsløsheden steget fra 2,7 procent i et land til 3,9 procent og i et andet land fra 6,0 procent til 20,9 procent.
Rapporten lægger vægt på at udbygge sundhedspolitikken. Den kommer også ind på de ældres forhold og problemer med pension for nogle grupper, når den i større udstrækning bliver afhængig af den ældres tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Rapporten kommer til debat på social- og arbejdsministrenes rådsmøde i næste uge og bliver også præsenteret på stats- og regeringsledernes møde i Det Europæiske Råd om tre uger.
EFS: Tomme ord om vækst og job på EU-topmødetEU går pragmatisk vej i job- og vækstpolitikHaster med hjælp til unge arbejdsløseSocial- og arbejdsministre i EU kræver indflydelse på økonomisk styring19.10.11 Euro-obligationer på vej til EU-projekter