Print
De 16 eurolande løb ind i en nulvækst i det sidste kvartal af 2009. I kvartalet før steg væksten med 0,4 procent i forhold til april kvartal. I hele EU bød fjerde kvartal på en beskeden bedring på 0,1 procent i forhold til tredje kvartal, der igen lå 0,3 procent højere end andet kvartals GDP, viser en opgørelse fra Eurostat.
Der er dog stor forskel på, hvordan økonomierne udvikler sig i de forskellige lande. Polen var det eneste land, hvor væksten i 2009 hvert kvartal lå over væksten i 2008. Udviklingen var så positiv, så polakkerne øgede GDP gennem hele 2009 og sluttede med en vækst på 1,2 procent forhold til juli kvartal.
Slovakiet sluttede også året positivt. Væksten steg kvartal for kvartal i forhold til det tidligere og var i det sidste kvartal oppe på 2,0 procent i forhold til det tredje kvartal. Men året igennem var GDP lavere end i 2008. Samtidig er arbejdsløsheden i Polen under gennemsnittet i EU, mens Slovakiets kæmper med en stor ledighed.
I kriselandet Grækenland faldt GDP kvartal for kvartal gennem 2009. De største fald oplevede dog de baltiske lande. I fjerde kvartal lå GDP hele 17,1 procent lavere end et år tidligere, i Litauen 13,2 procent, og selv om væksten steg i Estland i det sidste kvartal, var GDP alligevel 9,5 procent lavere end året før.
Tallene fra Eurostat kommer samtidig med, at OECD offentliggør skøn over den økonomiske udvikling i de førende industrilande og nedtoner optimismen. OECD venter, at væksten i G7-landene bliver på 1,9 procent i årets første kvartal og 2,3 procent i andet kvartal mod 3,7 procent i det sidste kvartal af 2009.
OECD skønner, at USA komme hurtigere ud af krisen end Japan, der igen har en mere positiv udvikling end Europa. Eurostats opgørelse over udviklingen i 2009 viser samstemmende, at USA og Japan allerede her var inde i en bedre udvikling end EU.
Selv om væksten i Europa ikke er i samme tempo som i USA og Japan og især Kina, så finder OECD alligevel, at det er nødvendigt, at EU-landene hurtigt tager fat på at få underskuddene på de nationale budgetter bragt ned, og senest i 2011.
27.05.11 Erhvervslivets optimisme er væk i eurozonen16.05.11 Ny stigning i EU’s inflation12.05.11 Industrien igen tilbage29.04.11 Inflationen igen i vejret14.03.11 Industrien i ny fremgang