Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden

27.05.10 Det offentlige giver uddannelse – mafiaen job


Print

Det offentlige forsøger at uddanne de unge, der herefter ofte ryger ud i arbejdsløse. For nogle er det mafiaen, der tilbyder jobbene. Ofte er det på den måde tilfældigt, hvordan de unges tilværelse udvikler sig.

Det sagde Tapio Dell’Olio fra den italienske organisation Libera, da han tal til det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs konference i Firenze. Libera bekæmper mafiaen og møder i den kamp på eksempel efter eksempel på, hvordan mafien bliver et alternativ, som de unge tidligt bliver tiltrukket.

En fængslet mafia-leder i Napoli fortalte Tapio Dell’Olio, hvordan han som helt ung kun interesserede sig for at spille fodbold i gaden. Skolelærerne var endog glade for, at han ikke altid mødte i skolen. Nogle ældre i gaden var også tilfredse og opfordrede ham til at spille i gaden hele dagen.

- Men så kan du måske lige banke på hos os, hvis du ser, at politiet kommer? Gør du det, får du en skilling i aften, havde en voksen mand sagt til ham.

Og den lille fodboldspiller fik sine penge om aftenen. Han var kvik nok til næste dag selv at spørge, om han skulle advare dem igen og scorede atter nogle mønter, men denne gang som forudsbetaling. Og sådan kom han ind i mafiaen.

- Folkene her var de eneste, der tog mig alvorligt, havde den fængslede mafialeder sagt.

Tapio Dell’Olio understregede, at mafiaen arbejdede konkret. Den stod for så mange forskellige aktiviteter og havde så mange job, at de unge følte sig tiltrukket af den.

Libera ønskede derfor, at de unge fik alternativer til mafiaens job. Men det kræver, at man er, hvor de unge er. Og derfor er det også vigtigt at arbejde i gaderne, så man får tag i de unge. Men også arbejde i fængsler og sikre, at de unge får en anden chance, når de kommer ud.

En italiensk lov siger, at konfiskeret mafia-ejendom kan blive anvendt til sociale formål. Libera har blandt andet sikret, at unge opretter kooperativer på landbrugsjord, så de her dyrker vin, oliven og andre produkter i fællesskab.

Til efteråret gennemfører organisationen en underskriftsindsamling, der skal støtte ideen. Når man en million underskrifter vil man benytte Lissabon-traktatens mulighed for at kræve, at EU tager spørgsmålet op.


Sitemap

SE OGSÅ