Skjult ledighed større end arbejdsløsheden i nogle EU-lande

10.01.2012 Arbejdsløsheden i EU er langt større, end de officielle tal viser. Mens der i eurozonen var 15,7 millioner arbejdsløse sidste år, var der 5,5 millioner borgere, der var i stand til at arbejde, men ikke søgte et job. Andre 5,8 millioner var underbeskæftigede, så de arbejdede færre timer, end de egentlig gerne ville, mens 1,7 millioner søgte job, men ikke kunne tage det med det samme.

I enkelte lande er situationen så alvorlig, at der er flere, der er i stand til at tage et arbejde, men ikke søger det, end der er arbejdsløse. I Italien var der sidste år 2,1 millioner arbejdsløse, men hele 2,8 millioner italienere var i stand til at arbejde, men søgte ikke et job. Også i Luxembourg er tallet for folk, der kan arbejde, men ikke søger et job, større end antallet af registrerede arbejdsløse, viser en analyse fra Eurostat over underbeskæftigelsen og den potentielle arbejdsstyrke i EU.

Tendensen er den samme i hele EU. Arbejdsløsheden er undervurderet. Den reelle arbejdsløshed er langt større end den registrerede. 8,3 millioner borgere i EU-lande søger ikke arbejde, selv om de kunne gøre det. 8,5 millioner er underbeskæftigede og 2,4 millioner søger arbejde, men er ikke umiddelbart i stand til at tage det af den ene eller anden grund.

Jobsituationen og sociale forhold har nået et historisk lavpunkt

Arbejdsmarkedet i Europa er generelt løbet ind i nye problemer siden i sommer. EU-Kommissionens nye kvartalsvise oversigt over beskæftigelsen og de sociale forhold viser, at den begyndende lettelse på arbejdsmarkedet frem til sommeren blev afløst af en ny tilbagegang og nu har nået et historisk lavpunkt.

Værst er situationen for de unge, de kortuddannede og indvandrerne. Flere og flere bliver fattige i nogle af landene, og det gælder især i yderområderne i EU.

Især i de baltiske lande, Spanien og Irland breder fattigdommen sig. Men tendensen er generel: Antallet af børn, der ikke studerer, og voksne under 60 år, der lever i hjem med mindre end en arbejdsindkomst om ugen, er steget væsentligt i de fleste EU-lande siden 2008. I Irland var procenten oppe på lige knap 20 sidste år mod godt 13 i 2008.

I de baltiske lande, Spanien, Irland, Portugal og Slovakiet er antallet af fattige i hjem med under en dags ugentligt arbejde steget med over to procentpoint og er ud over Irland nu også på over 12 procent i Storbritannien, Belgien og Letland.

Flere langtidsledige

Den forværrede situation på arbejdsmarkedets ses også af, at der bliver flere langtidsledige i de fleste lande. I 2008 var der om sommeren 2,5 procent af arbejdsstyrken, der var registreret som langtidsledig. I midten af 2011 havde stadigt flere af de ledige svært ved at finde arbejde, og hele 4 procent var registreret som langtidsledig. Det betød, at 43 procent af de arbejdsløse havde været uden et job i over to år. To år tidligere var det omkring hver tredje arbejdsløs.

Igen er der betydelige forskelle mellem landene. I Slovakiet nåede langtidsledigheden op på omkring ni procent og i Letland otte procent, mens den i Østrig var nede på omkring 1,5 procent og i otte lande var på under to procent herunder i Danmark.

Unge søger slet ikke job

Blandt europæerne, der kan arbejde, men ikke søger, er der 1,9 millioner unge mellem 15 og 24 år. 4,8 millioner var mellem 25 og 54 år, mens 1,6 millioner mellem 55 og 74 år havde opgivet at søge et arbejde.

Der er flere kvinder end mænd, der kan tage et arbejde, men ikke søger.

Byggeindustrien stadig ramt

Den ventede svage vækst i år og næste år er ikke nok til at få optimismen tilbage på arbejdsmarkedet. Mens industrien venter en smule fremgang, er pessimismen udbredt i byggeindustrien. Eurostat venter på baggrund af EU-Kommissionens økonomiske udsigter, at arbejdsløsheden i år bliver på omkring 9,8 procent med store forskelle mellem landene. Pmh