IMF-chef: Behov for store summer i euro-redning – euro-obligationer spøger

23.01.2012 Chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, advarede i dag i Berlin mod at tage krisen i Europa roligt. Situationen i eurozonen er nu så alvorlig, at der må foretages store beslutninger om at skyde penge i redningen. EU-landene bør selv gøre mere, men samtidig må IMF styrkes, så den får øget ressourcerne med 500 milliarder dollar.

- Jo længere vi venter, desto værre bliver det. Den eneste løsning er at bevæge sig fremad sammen, sagde Christine Lagarde, der er tidligere finansminister i den franske præsident Sarkozys regering.

Advarslerne kommer samtidig med, at eurogruppen holder møde i dag og har krisen som det øverste punkt. Før mødet var der forventninger om, at en løsning af den græske krise ville komme et stort skridt fremad med en aftale med private investorer om en nedskrivning af den græske gæld. De forhandlinger blev igen i weekenden afbrudt uden nogen aftale.

Banker, forsikringsselskaber, hedge fonde og andre kreditorer accepterede ifølge flere medier at omlægge de græske lån til nye til en rente på fire procent eller en smule over. Kreditorer har accepteret tab på 40-50 procent af deres udeståender, men kunne med en ny aftale komme op på 70 procent. Parterne ved forhandlingsbordet skulle have forladt hinanden, da der var krav om en rente på maksimalt 3,5 procent og dermed større tab.

En græsk embedsmand siger ifølge Telegraph, at forhandlingerne løb mod et skær, da trekløveret IMF, Den Europæiske Centralbank, ECB, og EU ønskede mere realistiske rentesatser end de fire procent. En græsk bankmand talte om at søge et kompromis på 3,8 procent. Der ventes nye forsøg på at nå til enighed inden næste mandags EU-topmøde.

Ifølge franske Le Figaro er der en plan om, at grækerne fra en rente i bund kommer til at betale mere og mere for lån. Renten kunne blive så lav som tre procent i 2014, 3,9 procent i 2015 frem til 2021 og 4,5 procent efter 2021.

Lagarde anbefaler euro-obligationer

Planen understreger, at krisen bliver langvarig for Grækenland. Målet for Grækenland er ifølge den græske professor i statskundskab, Haralambos Gotsis, at gælden kommer ned på 120 procent af nationalproduktet i 2020. Og det kræver ifølge Le Figaro stadige besparelser i budgettet.

Christine Lagarde sagde i Berlin, at også eurozonen måtte spæde flere penge i dens redningsfond. Det hastede med også at gøre den kommende redningsfond, ESM, der erstatter den nuværende EFSF til sommer, parat til at hjælpe. Der var samtidig behov for større solidaritet mellem landene. I den forbindelse tog hun ideen om euro-obligationer op. De kunne være med til at sikre, at landene var fælles om risikoen i eurozonen.

Hun støttede, at der dermed også måtte være en større ansvarlighed og disciplin i landene og roste den finanspolitiske pagt, som eurozonen diskuterer udspil til i dag, ECOFIN tager op i morgen og stats- og regeringslederne har på bordet næste mandag.

Den ny italienske premierminister, Mario Monti, og den ny chef for EMF, Mario Draghi, sagde i sidste uge, at redningsfonden måtte have det dobbelte af, hvad den har i dag, og komme op på 1.000 milliarder euro.

Tysk skepsis

Irlands finansminister, Michael Noonan, sagde i weekenden til Süddeutsche Zeitung, at det var en fejl, at man havde indblandet de private kreditorer i forhandlingerne om en redning. Han mente, det havde været med til at drive finansmarkedet til vanvid. Først, når landene selv tog fat på at løse deres problemer, blev der ro.

Den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, sagde i weekenden, at det var urealistisk at tale om en fordobling af redningsfonden. Det kunne komme til diskussion på topmødet til marts. pmh