Merkel og Sarkozy tager igen førerrollen

09.01.2012 Den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, tager igen teten i arbejdet på at få ændringer af Lissabon-traktaten på plads. De to statsledere mødtes i dag i Berlin og vil ses igen flere gange inden topmødet den 1. marts. I den kommende tid vil embedsmænd arbejde på konkrete forslag til topmødet samtidig med, at der i EU arbejdes på ændringer af traktaten i forhandlinger, som formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har det overordnede ansvar for.

Et udkast til Rompuys papir, der blev set af dele af den europæiske presse i weekenden, lægger op til både en styrkelse af EU-Kommissionen og en større rolle for EU-Domstolen i den kommende økonomiske styring. Samtidig kommer papiret også ind på det indre marked, konkurrenceevne og den sociale samhørighed og vil dermed ses som en yderligere provokation i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron taler for et styrket indre marked, men ikke sat det i forbindelse med en strammet europagt, som Storbritannien ikke tilslutter sig.

Dagens møde mellem Merkel og Sarkozy viste, at udkastet på væsentlige punkter harmonerer med de to statslederes ønsker. I Berlin sagde de ifølge Reuters, at de var enige om at stramme den ny finanspolitiske pagt, så der blev en virkelig stram budgetdisciplin i landene. Det er netop tidligere set i sammenhæng med en større rolle for EU-Kommissionen som overvåger af landene og EU-Domstolen som en instans, der kan idømme sanktioner.

På mødet i Berlin talte statslederne også om vækst og beskæftigelse, og der var enighed om at se krisepolitikken i et bredere perspektiv end hidtil, hvor nedskæringer har stået over alt andet. Også kampen mod arbejdsløsheden kommer nu med i diskussionerne og dermed også arbejdsmarkedspolitikken.

De to ledere var også enige om at bede den Europæiske Centralbank, ECB, undersøge, hvordan den nuværende redningsfond, EFSF, kan blive mere effektiv. Flere lande med Frankrig i spidsen støtter, at EFSF får ekstra 440 milliarder euro at gøre godt med, men det har Merkel hidtil modsat sig.

Stadig tvivl om en afgift på finansielle transaktioner

Nicolas Sarkozy taler mere og mere varmt for en afgift på finansielle transaktioner, og selv om Angela Merkel er med på ideen, er der stadig forskelle på deres holdninger. Angela Merkel ønsker en bred løsning, hvor i det mindste EU-landene er med eller som et minimum eurolandene.

Merkel ønsker en afklaring senest i marts, hvor eurozonens lande må have meldt deres holdning ind. Nicolas Sarkozy gentog i dag, at han er parat til at indføre en afgift alene i Frankrig, hvis andre lande ikke støtter den. Den ide møder modstand i Frankrig, hvor senest arbejdsgiverforeningen MEDEF advarer direkte imod en enegang, der vil betyde kapitalflugt.

I Storbritannien gentog premierminister David Cameron i weekenden, at Storbritannien er parat til at blokere for en afgift på de finansielle transaktioner, hvis det kommer endeligt op på et topmøde. Han ønsker en afgift forhandlet inden for de førende, globale landes G20 – hvor en afgift ikke har en chance for at blive vedtaget, da ikke kun USA er imod.

Angela Merkel mødes onsdag med den nye italienske premierminister og tidligere EU-kommissær, Mario Monti, hvor krisepolitikken igen kommer op. Den 20. januar mødes både Merkel, Sarkozy og Monti før et møde blandt eurolandene og ECOFIN for EU-landenes økonomi- og finansministre den 23. januar og EU-topmødet den 30. december.

Italien hører til de lande, der presser på for at give ECB en egentlig bankrolle og styrende rolle i krisen, men det modsætter den italienske leder af ECB sig.

Pres for en græsk løsning

ECB synes samtidig at modsætte sig tab, selv om de kan være med til at mildne krisen og i første omgang Grækenlands skrøbelige økonomi.

Ifølge Financial Times er der et yderligere pres på for at få ejere af græske statsobligationer til at acceptere tab på 55-60 procent. ECB antages at sidde inde med græske obligationer for 45 milliarder euro og har hidtil afvist at nedskrive dem.

Merkel og Sarkozy pressede ifølge Reuters i dag på for at få en hurtig løsning på de græske problemer. De stod fast på, at private ejere af de græske obligationer må imødese tab, men pressede samtidig på for, at grækerne nu gennemfører lovede reformer. Gør de ikke det, bliver næste skive fra hjælpefonden ikke udbetalt til tiden.

Merkel stod ifølge BBC fast på, at reformerne haster, men gentog, at Grækenland var et særtilfælde, og at ”intet land skulle blive ekskluderet fra eurozonen”. pmh