Print
20.12.2011 Norge tilbyder Den Internationale Valutafond, IMF, et lån på 55 milliarder norske kroner. Pengene bliver givet, efter EU har anmodet lande uden for fællesskabet om indskud i IMF for ad den vej at hjælpe de betrængte eurolande.
Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, sagde ifølge Aftenposten på sin halvårlige pressekonference i formiddags, at Norge bidrager, efter EU har bedt om hjælp til at løse krisen i eurozonen. Han understregede samtidig, at det ikke er af almindelig godgørenhed, at regeringen tilbyder lånet. Krisen rammer også Norge.
- Det er ikke et spørgsmål, om vi vil mærke den europæiske finanskrise, men hvordan vi vil mærke den, sagde Stoltenberg ifølge avisen.
Dermed var det i Norges interesse at tilbyde lånet til IMF. Eurozonens 17 lande blev mandag enige om at skyde 150 millioner euro i IMF, der dermed bliver bedre rustet til at hjælpe eurozonen. De 17 landes finansministre håbede, at andre lande bidrager med yderligere 50 milliarder euro. Flere EU-lande og heriblandt Danmark og Sverige ventes at skyde penge i IMF, men det har været uvist, om beløbet kom op på de planlagte 50 milliarder euro. USA og flere lande også i Europa har afvist at hjælpe. Derfor vil den norske hjælp blive modtaget med kyshånd.
- Det er i vor interesse, at vi kan tilbyde lån til IMF. Vi gør ikke dette bare for at gøre den internationale økonomi tryggere, men også for at gøre vor egen økonomi tryggere, sagde Stoltenberg.
IMF er kendt for at stille barske krav til lande, fonden hjælper. Politikken medfører ofte liberaliseringer og nedskæringer. Stoltenberg understregede, at han ikke nødvendigvis er enig med IMF i hele dens politik. Men selv om han ikke fandt, at skattelettelser var den bedste medicin, troede han på, at IMFs indsats ville hjælpe.
- Det er ikke blot et anliggende for højresiden at få orden i økonomien. Se på USA; skattelettelserne i USA har ikke givet vækst. De har giver gæld. Dersom skatteniveauet havde været, som det var på Bill Clintons tid, havde underskuddet i dag været det halve, sagde Jens Stoltenberg.
Han lagde vægt på, at det dermed ikke var vigtigst, hvad EU eller IMF gjorde, men hvad staterne selv gjorde. Island var et eksempel på, hvordan et land selv kunne få genoprettet balancen i budgetterne og orden i økonomien.
- De (landene) må få arbejdsløsheden ned og væksten op, sagde den norske statsminister. pmh
Grækerne kan vente nye stramninger efter forligForlig om Grækenland løser ikke problemerneKrisen splitter nord og syd i EUGræsk politisk storvask efter vedtagelse af nødloveGræsk minimumsløn ned med 22 procent