Grækenlands kreditorer spøger bag ny euro-krise

18.01.2012 Bag de nye kriser i eurozonen med sænkede kreditvurderinger af ni EU-lande og endog eurozonens krise- og stabilitetsfond EFSF gemmer sig alvorlige problemer med at få nedskrevet Grækenlands gæld. Netop problemet med den græske, ødelæggende gæld var noget af det, EU-topmødet i begyndelsen af december forsøgte at få løst. De private kreditorer og her først og fremmest bankerne skulle nedskrive deres gæld.

Siden har der været forhandlinger om, hvordan kreditorerne kunne bære en stor del af byrden ved en barbering af gælden. De forhandlinger er nu også i krise.

Direktøren for Institute of International Finance, Charles Dallara, der forhandler for de internationale kreditorer, siger ifølge britiske The Telegraph, at de private kreditorer har accepteret tab på 50 procent. Men de vil ikke acceptere at bytte højt forrentede lån ud med lån til en beskeden rente.

Parterne forlod hinanden i sidste uge, men forsøger ifølge The Guardian igen i dag at finde en løsning. Charles Dallara siger før mødet ifølge bladet, at Grækenland har krævet en rente på helt ned til fire procent. Dermed ville bankerne være tvunget til at afskrive 75 procent af deres gæld.

- De ser på den private sektor, som den skulle acceptere renter, som de aldrig selv ville acceptere, og det er helt uopnåeligt, siger Charles Dallara.

Banker spiller på nye krav til deres bæredygtighed

Efter forhandlingerne blev afbrudt fredag, anklagede Grækenland hedge funds og banker for at spille på de krav, de stilles overfor. Bankerne bliver således mødt med EU-krav om at styrke deres økonomiske grundlag. Bankanalytikere finder, at bankerne må polstre sig med omkring 120 milliarder euro for at leve op til nye krav om solvens.

En tidligere økonom i Bank of England Danny Gabay, der i dag leder firmaet Fathom Consulting, mener, at bankernes reelle behov for ny kapital beløber sig til nærmere 1,8 milliard euro. Han påpeger, at både politikerne i EU og bankfolkene i Frankfurt (Den Europæiske Centralbank) ved, at det er nødvendigt med en gennemgribende ny tilførsel af kapital til det europæiske banksystem som en første vej ud af krisen.

I den situation har de største kreditorer blandt bankerne svært ved at bære voldsomme tab på græske papirer.

Øget kritik af EU’s og IMF’s krisepolitik

Mens forhandlingerne om den græske gæld går ind i en ny fase, vokser kritikken af de krav om nedskæringer og strukturreformer, som Grækenland og de andre økonomisk hårdest ramte eurolande møder, dag for dag. Kreditvurderingsselskabet Standard & Poor sænkede fredag ni EU-landes kreditværdighed og begrundede netop beslutningen med, at den krisepolitik, som EU fører - og senest blev besluttet på topmødet i december - ikke bærer frugt. Den kan endog øge krisen, fordi den ikke skaber vækst.

S&P’s kritik gik især på, at EU’s og EU-landenes ledere har ikke haft noget perspektiv i krisepolitikken, der har bygget på nedskæringer og netop uden perspektiver for vækst.

EU-Kommissionen afviste i går kritikken, men samtidig sænkede S&P kreditvurderingen for hele krise- og stabilitetsfonden EFSF, som netop i denne uge skal ud at låne nye milliarder. Når et land som Frankrig fik sænket sin kreditværdighed var logikken, at så måtte EFSF også vurderes lavere, da den bygger på de økonomisk stærke landes opbakning.

Kritikken er dermed helt på linje med den kritik, som er kommet fra den europæiske faglige sammenslutning, EFS, hvis generalsekretær, Bernadette Ségol, siger det samme som S&P, at en reformproces, der kun bygger på en søjle nemlig nedskæringer risikerer at være ødelæggende, fordi efterspørgslen falder i takt med, at forbrugerne er bekymrede for deres job og disponible indkomst.

Bernadette Ségol anklagede i sidste uge udspillet til en ny traktat for at forstærke den politik, der hidtil ikke har virket.

Italien kommer med liberaliseringer og forsøg på forlig med Storbritannien

Kritikken af krisepolitikken kom i sidste uge også fra Italiens ny premierminister, den tidligere EU-kommissær Mario Monti, der også har anklaget EU- og IMF-politikken for at bygge på nedskæringer, der endnu mangler at bevise deres værdi.

Monti gentog mandag efter et møde med formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, det, han sagde til den tyske kansler, Angela Merkel i sidste uge, at det er nødvendigt at skabe vækst og job samtidig med, at der skæres ned på budgetterne.

Monti vil i de kommende dage lægge forslag frem om nye liberaliseringer af blandt andet apoteker, benzinstationer, taxiselskaber og flere liberale erhverv.

Den ny italienske premierminister vil samtidig forsøge at få et forlig med Storbritannien, der bevæger sig længere og længere væk fra EU under den konservative premierminister, David Cameron.

Ifølge Mail Online er Cameron nu også på vej til at bløde op i forholdet til EU og tilbyder at skyde flere penge i Den Internationale Valutafond, IMF, der er med i de europæiske redningsplaner. Cameron går via IMF for ikke at blande Storbritannien direkte ind i eurozonens problemer. IMF er samtidig kendt for at stille de skarpeste krav til en liberal politik til lande, der skal have hjælp.

Mario Monti skulle fredag også have mødt den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og kansler Angela Merkel. Det møde er foreløbig udsat. pmh