Print
De rigere lande mistede 17 millioner job under krisen. Hvis landene skal på benene igen, må de mistede job erobres tilbage. Det svarer til, at der skal skabes 10 millioner job i USA, og at Irland må skabe et nyt job for hvert eksisterende.
Det siger OECD i sin ny beskæftigelsesrapport, der klart slår fast, at krisen og den øgede arbejdsløshed et det største problem for de 31 medlemslande.
Den økonomiske samarbejds- og udviklingsorganisation erkender, at landene står over for en vanskelig situation, hvor de på samme tid skærer i offentlige budgetter og ønsker at skabe vækst og job. Om Storbritannien hedder det direkte, at der kan blive tale om en genskabelse af økonomien, hvor der ikke skabes nye job. Unge kan blive særlig hårdt ramt, fordi der skæres i hjælpen til dem. Derfor advarer OECD landene mod bare at gennemføre besparelser.
- Regeringer må modstå fristelsen til at skære ned i hjælpen eller i de tjenester, der skal hjælpe med at finde beskæftigelse, bare for at spare på kort sigt, hedder det.
Samlet er den registrerede arbejdsløshed oppe på 47 millioner personer i medlemslandene. Men det tal kan blive 80 millioner, advarer OECD, hvis de tælles med, der har opgivet at finde et job, eller har taget deltidsarbejde, men ønsker et arbejde på fuld tid.
OECD ønsker fokus på uddannelse især til dem uden uddannelse og støtte til at få arbejdsløse i gang igen.
Skjult ledighed større end arbejdsløsheden i nogle EU-lande04.11.11 G20 retter øjnene mod Italiens krise med politiske krav20.10.11 Faglige grækere: Vi sidder i en dødsspiral11.10.11 Krisen rammer især middelgode job16.09.11 Dramatisk stigning i antallet af langtidsledige i OECD