Print
Regeringer bør ikke lytte til skeptikere og ikke tillade, at de nye forslag til at reguler den finansielle sektor bliver udvandet. Det er usandt, at en klog regulering af bankerne underminerer konkurrenceevnen. Tværtimod kan stram overvågning medvirke til at reducere virksomheders og borgeres omkostninger på lånemarkedet, da de er med til at sikre ens spilleregler.
Det er et af budskaberne i en rapport om vækst, ”Going for Crowth”, som den organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, offentliggjorde i dag i Paris. Rapporten gennemgår den økonomiske situation i store dele af verden og kommer med en række forslag til, hvordan landene og også EU kommer bedst ud af krisen.
OECD’s generalsekretær, Angel Gurria, sagde ved præsentationen, at den globale tilbagegang har efterladt dybe spor. OECD finder derfor, at krisepolitikken nu må efterfølges af en mere fremadrettet politik, der sætter fokus på job, konkurrenceevne og også beskatningen.
- Den eneste vej til at læge sårene er at handle effektivt og hjælpe vore økonomier med at få det tabte potentiale tilbage igen, sagde Angel Gurria.
Rapporten finder, at arbejdsløsheden fortsat bliver på et højere niveau end før krisen, og at det bliver mere risikabelt at investere, fordi det bliver dyrere at låne penge. Krisen har ført til en nedgang i OECD-landenes økonomier, som i gennemsnit har tabt tre procent af nationalproduktet.
Grupper på arbejdsmarkedet oplever krisen hårdere end andre. I risikogruppen er især de unge, de ældre, folk med lave indkomster og enlige mødre. OECD advarer mod, at ledige holder op med at søge arbejde. Regeringerne må satse på at lære dem at søge job og også satse på uddannelse. Men OECD holder også fast i sin tidligere tale om, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde, og regeringer bør ikke slække på krav til folk på understøttelser.
OECD advarer også mod, at lande holder fast i en arbejdsmarkedspolitik med blandt andet jobfordeling, kortere arbejdstider og lignende, der en tid kan fastholde flere på arbejdsmarkedet. Sådanne ordninger har en tendens til at bevare forældede job og ikke fremme de nye og mere moderne, der er fremtid i.
EU får ros for at have vedtaget det stærkt omdiskuterede servicedirektiv, der liberaliserer en række tidligere offentlige områder. Men det bemærkes også, at det ikke er alle sektorer, direktivet omfatter.
Det indre marked må derfor fortsat udvikles, og barrierer må fjernes. Liberaliseringerne inden for netværksindustrien må fortsætte, og der må yderligere skub i arbejdet med at integrere transporten, posten, telekommunikationen og energisektoren i EU, mener OECD.
EU arbejder på at fjerne de administrative byrder for erhvervslivet. OECD finder, at også det arbejde skal styrkes.
Landbrugsreformerne må også fortsætte, så støtten i større grad gives som indkomststøtte og ikke produktionsstøtte. OECD beklager, at EU har fastholdt eksportstøtten til landbruget.
Den høje skat for de velstillede i Danmark er endnu et punkt, som OECD finder angribeligt. Generelt er skatterne på indkomster i Danmark for høje, mener organisationen. Men især skatten på den sidst tjente krone er for høj. Marginalskatten er for høj. Enten må regeringen sætte satsen ned, eller også hæve grænsen for, hvornår indtægterne bliver beskattet efter den høje sats.
OECD er også bekymret over de mange, der modtager understøttelser af den ene eller anden form i Danmark. Der skal være støtte incitamenter for syge og handicappede til at tage et job, mener organisationen.
De mange regler for åbningstider i butikkerne gør OECD også op med. De må liberaliseres anbefaler den økonomiske samarbejdsorganisation.
Er skatterne høje i Danmark, er et af USA’s problemer efter OECD’s opfattelse, at myndighederne får for få dollar ind. Det kan løses, hvis USA indfører en moms, der kan komme i stedet for øgede skatter, selv om en moms i modsætning til indkomstskat normalt vender den tunge ende nedad, så folk med lave indkomster kommer til at betale en større del af deres indkomst til momsen.
OECD tager også forholdene op i de nye vækstlande som Kina, Brasilien, Indien og Sydafrika. Det er lande, som OECD nu har et tættere samarbejde med. Det hedder, at landene bør satse mere på de sociale systemer og også uddannelsessystemerne og alt det, der normalt er under en velfærdspolitik.
De almindelige erhvervslove er også bagud i de lande både, når der gælder de finansielle forhold, ejerforhold og hele området for den uformelle sektor, hvor det sorte arbejde florerer. Pmh
25.08.10 Dansk industri topscorer i nye ordrer24.08.10 Norsk regering bag ILO-IMF-fremstød for decent work19.07.10 Ungarn må stramme reformpakke for at få støtte08.07.10 OECD: Job har topprioritet08.07.10 IMF venter øget vækst – men EU halter bagefter