Print
EU-strategien for vækst og beskæftigelse, også kaldet Lissabon-strategien, står så højt på den europæiske dagsorden, at temaet behandles på hvert eneste forårstopmøde. På topmødet, der sluttede i Bruxelles i dag, konstaterede stats- og regeringscheferne, at man nu kan se resultater af den koordinerede indsats. Der er udsigt til en økonomisk vækst på 2,7 procent i 2007 samtidig med, at der skabes omkring 7 mio nye arbejdspladser i år.
Læs konklusionerne fra forårstopmødet marts 2007 her.
Lissabon-processen bygger på den såkaldte åbne koordinationsmetode. Der er ikke tale om binden retsforskrifter med påtale fra Kommissionen og dom ved EF-domstolen, men om at bruge hinandens erfaringer. Den åbne koordinationsmetode er beskrevet i en boks i forlængelse af denne artikel.
Lissabon-processen er både en overskrift, et nøgleord og et trylleord. Sagt på en anden måde er det koden til det politik-område, der hedder vækst og beskæftigelse og social samhørighed. Politisk taler flere landes politiske ledere om Lissabon-processen som europæernes svar på globaliseringens udfordringer. Folketingets EU-oplysning udgav i januar 2007 et FaktaBlad om Lissabon-processen.
Lissabon-processen er navnet, fordi de første beslutninger blev taget på EU-topmødet i Lissabon den 23. og 24. marts 2000. Topmødekonklusionerne, der lægger strategien for at gøre ”Europa til den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden med en høj grad af social samhørighed” kan læses her.
Når sandheden skal frem gik det i de første år meget tungt med at få medlemslandenes politiske viljer til at løbe sammen. Det stod lysende klart, at måldatoen 2010 var urealistisk, medmindre man tog sig sammen. Det gjorde man så i 2005 med den såkaldt fornyede Lissabon-strategi. Den skulle skære ind til de centrale dele og oprette et rapporteringssystem. Nye info-systemer lettede samarbejdet mellem landene og gav Kommissionen mulighed for at følge så meget med, at man kunne løfte pegefingeren over for de lande, der ikke lever op til de aftalte mål for reformer. Kommissionens Meddelelse fra juli 2005 beskriver beslutningen om den fornyede strategi på denne måde:
Den 2. februar 2005 foreslog Kommissionen en ny start for Lissabon-strategien, hvor der er fokus på EU's indsats på to afgørende områder: En stærkere varig vækst og flere og bedre arbejdspladser. EU-institutionerne er siden da begyndt at omsætte det nye ønske om en genlancering af strategien til konkret handling. Det Europæiske Råd i marts, Europa-Parlamentet og de europæiske arbejdsmarkedsparter har givet deres fulde opbakning til Kommissionens forslag om at genlancere og sætte fornyet fokus på Lissabon-strategien, se dokumentet.
Målet med Lissabon-strategiens partnerskab for vækst og beskæftigelse er at modernisere økonomien for at sikre vores særlige sociale model i lyset af de stadig mere globaliserede markeder, den teknologiske udvikling, miljøbelastningen og befolkningens aldring. Strategien skal også ses i en bredere sammenhæng, nemlig i forhold til den bæredygtige udvikling.
Forud for denne opstramning til en fornyet strategi anmodede Det Europæiske Råd i marts 2004 Kommissionen om at vurdere, hvordan det gik, så man kunne få en ny start. Det fik man så, efter at en ekspertgruppe med den tidligere hollandske statsminister, Wim Kok, (S) i november 2004 vurderede arbejdet og gav nye ideer. Kok-rapporten er et centralt papir i EU-arbejdet med vækst og beskæftigelse, og central for den fornyede strategi og den kan læses her.
Kok-rapporten førte i starten af 2005 til nye udspil fra EU-Kommissionen, der nu havde den portugisiske liberale José Manuel Barroso som formand. Udspillet blev vurderet som mere liberalistisk end socialt orienteret og genoplivede den politiske debat om Lissabon-målene. I en artikel i LO’s nyhedsbrev A4 hed det, at den sociale dagsorden nu blev skubbet ud på sidelinjen. Læs artiklen fra februar 2005 her.
I marts 2005 sendte LO’s formand Hans Jensen et høringssvar om Lissabon-processens aktuelle stade til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Høringssvaret er tilgængeligt på LO’s hjemmeside.
Kritik efter de samme politiske linjer kan genlæses i LO’s EU-orientering nr. 1 2006, der bygger på en række udtalelser fra den europæiske faglige sammenslutning, EFS, også kaldet Europæisk LO.
Ugebrevet A4 havde også i starten af 2006 en større artikel om status for Lissabon-processen med udgangspunkt i Kommissionens oplæg til forårstopmødet 2006, læs.
Overskrifterne på den strategi, som medlemslandene har forpligtet hinanden på, kan gengives i følgende punkter.
På alle forårsmøder i Det Europæiske Råd, DER, også kaldet topmøder, har der som nævnt siden Lissabon i 2000 været en diskussion om strategien for mere vækst og fuld beskæftigelse. Debatten er afspejlet i topmødeerklæringerne, som grundlæggende bygger på de rapporter som EU-Kommissionen sender til de 27 medlemslandes regeringer og offentligheden forud for topmøderne.
Lissabon-strategien gennemføres ved hjælp af den såkaldte åbne koordinationsmetode. Den åbne koordinationsmetode er baseret på ikke-bindende politiske målsætninger i modsætning til juridisk bindende lovgivning som f. eks. et direktiv. En af årsagerne hertil er, at det beskæftigelsespolitiske område er et mellemstatsligt politikområde.
Det vil sige, at det er medlemsstaterne, der har kompetencerne og ansvaret for politikken. Hensigten med den åbne koordinationsmetode er at medlemslandene skal lære af hinandens erfaringer. Det sker ved, at de hver især udarbejder nationale rapporter. Rapporterne danner grundlag for en sammenligning af landenes indsats omkring nogle centralt fastsatte indikatorer. Da der er tale om åben koordination mellem medlemslandene, har Kommissionen og EF-Domstolen ikke sanktionsmuligheder til rådighed, hvis et medlemsland ikke lever op til de fastsatte målsætninger. Den åbne koordinationsmetode er derimod baseret på det såkaldte naming-shaming princip. Det vil sige, at de lande som ikke lever op til de fastsatte målsætninger udstilles blandt de andre lande, som fællesskabets dårlige "elever". Citeret fra Folketingets EU-oplysning skrift om Lissabon-processen.
Topmødekonklusionernes afsnit om Lissabon-processen år for år:
Forårstopmødet 23.-24. marts 2006
Forårstopmødet 22.-23.marts 2005
Forårstopmødet 25.-26. marts 2004
Forårstopmødet 20.-21.marts 2003
Forårstopmødet 15.-16. marts 2002
Forårstopmødet 23.-24. marts 2001
