08.06.10 IMF kræver reformer på arbejdsmarkedet

Presset på de europæiske arbejdsmarkeder vokser, mens lønmodtagere indleder aktioner i hele EU. Direktøren for den Internationale Valutafond, IMF, Dominique Strauss-Kahn, sagde således i forbindelse med de 16 euro-landes møde i Luxembourg i går, at der er behov for reformer på de europæiske arbejdsmarkeder, mere åbenhed for investeringer og yderligere liberale konkurrenceregler.

IMF udsender hvert år med en bedømmelse af euro-landene, og årets rapport tager fat på de seneste ti års politik under den såkaldte Lissabon-proces og kommer med anvisninger for den kommende politik. Det hedder, at der var lagt op til reformer, men der manglede redskaber til at føre dem ud i livet. Nu er der virkelig behov for dem. De skal efter IMF’s opfattelse blandt andet omfatte:

Et mere effektivt arbejdsmarked, der fjerner de manglende incitamenter, der er i en række offentlige politikker. Lønforhandlinger skal være mere fleksible, og servicesektoren liberaliseres yderligere.

IMF mener, det skal være lettere for udenlandske firmaer at arbejde i landene, og også bankerne skal have friere forhold.

Valutafonden er part i den redningspakke, der bliver bygget op i EU. Den sikrer, at landene i eurozonen er rustet, hvis de bliver udsat for pres og risikerer samme skæbne som Grækenland med problemer med at klare betalinger af gammel gæld og optage nye lån til rimelige renter.

Stærkere styring af økonomien

Netop detaljerne i den ny pulje med 750 milliarder euro var oppe på eurolandenes møde. Økonomi- og finansministrene i eurozonen har 440 milliarder euro at gøre godt med, hvis der kommer nye kriser.

De 27 landes økonomi- og finansministre fortsatte diskussionerne i dag og også om, hvordan EU undgår nye kriser.

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, leder en særlig ekspertgruppe, der lægger op til en klart strammere styring af den økonomiske politik. Også IMF efterlyser en egentlig økonomisk ledelse i EU og især af eurolandene. Diskussionen går blandt andet på, hvilke sanktioner der kan være over for lande, der ikke holder sig inden for de rammer, der er for samarbejdet om den fælles euro.

Herman van Rompuy sagde ifølge flere medier efter mødet, at det i fremtiden ikke må være nok at overholde kriterier som et maksimalt underskud på tre procent og en maksimal gæld på 60 procent an BNP, men at sanktioner kan komme på tale, når man nærmer sig grænserne.

Det kan således komme på tale at fratage lande muligheden for at få støtte fra EU’s strukturfonde.

Britiske protester mod krav om informationer

Til den strammere styring hører også forslag om, at landene sender kommende budgetter til EU-kommissionen, når de er på tegnebrættet.

Det forslag er hidtil blevet hårdest afvist af Storbritannien. Den ny konservative-liberale regering satte sig da også straks imod forslaget efter møderne i Luxembourg. The Telegraph citerer britiske kilder for, at Storbritannien er parat til at nedlægge veto, hvis regeringen skal sende oplysninger til Bruxelles, før de sender forslag til budget til deres parlament. Til BBC siger den britiske finanssekretær Mark Huban, der erstattede finansminister George Osborne, at det aldrig kan komme på tale at sende budgettet til

Den franske finansminister, Christine Lagarde, sagde hertil, at der ikke var tale om at sende et budget i detaljer, men kun oversigter over den økonomiske linje.

Ungarn møder IMF-krav

Den ny ungarske regering meldte i sidste uge om stigende økonomiske problemer, der kunne sende landet ad Grækenland til. Meldingen fik straks markedet til at reagere, og centrum-højre-regeringen måtte i går melde kraftigt ud, at den fulgte de pålæg til en stram økonomisk politik, den tidligere socialistiske regering havde aftalt med IMF.

Formanden for euro-gruppen, Jean-Claude Juncker, reagerede ifølge The Guardian med at sige, at han ikke så de store problemer i Ungarns økonomi.

- Jeg ser kun et problem i, at de ungarske politikere taler for meget, sagde han ifølge bladet. Pmh