Print
Allerede før den økonomiske krise ramte hele verden, var der problemer på arbejdsmarkederne. End ikke væksten før krisen skabte nok job. Derfor er løsningen på den nuværende krise ikke, at alle bare vender tilbage til de vante spor. Der skal nye løsninger til.
Det mener generaldirektøren for FN’s arbejdsorganisation, ILO, Juan Somavia, der i en tale i Washington om en bæredygtig, jobbaseret genskabelse af økonomien advarede i usædvanligt skarpe vendinger mod blot at gå tilbage til ”business as usual.”
Juan Somavia understregede, at den nuværende krise kom efter en lang periode, hvor de fleste lande og også USA oplevede større forskelle mellem befolkningsgruppers indkomster og problemer for middelklassen, der ellers var grundlaget for den politiske stabilitet. Allerede da levede ILO ikke op til et af de afgørende punkter i sine vedtægter, at arbejde ikke er en vare.
Men krisen har gjort det endnu mere klart, at der er problemer med at leve op til vedtægterne. Siden 2007 er 34 millioner mennesker røget ud i arbejdsløshed. ILO anslår, at 212 millioner nu er uden job – det højeste antal, der nogensinde er registreret. De unge har en ledighed, der er tre gange så høj som de ældre.
Det er blot ikke i dag et spørgsmål om igen at få folk i job. Juan Somavia understregede i sin tale, at det må være anstændige arbejdsforhold, som folk bliver tilbudt. Igen pegede han på den globale beskæftigelsespagt, som ILO enstemmigt vedtog sidste sommer. Selv om den kun lægger rammer, så bygger den videre på det arbejde for anstændige arbejdsforhold, som ILO allerede arbejder for at sikre.
- Det drejer sig om at sætte værdige arbejdsforhold højt, at få gjort op med forskellen på gevinster ved øgning af produktiviteten og reallønnen, om at styrke og ikke svække institutioner på arbejdsmarkedet som fagforeninger, reguleringer af sikkerhedsforhold og minimumslønninger, sagde Juan Somavia.
ILO’s generaldirektør roste de ordninger, der i en række lande sikrede job, og at arbejdsløse fik understøttelser. I Indien tilbyder myndighederne 100 dages job inden for det offentlige eller en minimumbetaling til fattige familier. Og også i Kina og Brasilien satser regeringerne på at ændre de sociale systemer til det bedre.
Et stort antal lande har ordninger med nedsat arbejdstid, der også fastholder job. Men der må efter Juan Somavias mening mere til. Det offentlige må gå aktivt ind og især investere i infrastrukturer som veje og også sociale infrastrukturer som børne- og ældrepleje.
På sådanne punkter må landene lære af tidligere kriser og satse mere, når der forsøger at få økonomien på fode igen.
Juan Somavia peger også på, at både den internationale valutafond, IMF, og Verdensbanken taler om fuld beskæftigelse. Men det når man ikke op på, hvis regeringer bare skærer i budgetterne under den økonomiske genrejsning.
- Der er ikke noget værre for regeringernes budgetter og underskud end recession og arbejdsløshed, der fører til lavere skatteindtægter og højere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse, påpegede Juan Somavia.
Den finansielle sektor må ændres, så den tjener den reale økonomi. Væksten må være drevet af indtægter, og derfor må folks indkomster stige - især mellemindkomster og lave indkomster.
Der skal satses på uddannelser. Arbejdstilsyn må forbedres, og det kollektive aftalesystemer styrkes ligesom de sociale systemer, så folk ikke fanges i fattigdomsfælder.
Generaldirektøren lagde også op til at bedre samspil mellem handel, beskæftigelse og den sociale beskyttelse.
- En ramme for en ny og mere fair og rummelig globalisering kræver en bedre balance mellem den sociale og økonomiske politik og større samhørighed mellem offentlige og private aktørers om de forskellige prioriteter. Hvordan vi tackler den umiddelbare krise om beskæftigelsen er afgørende for den fremtidige balance, sagde Juan Somavia. Pmh
21.07.10 IMF lærer af krisen - og styrker kontakten med Asien28.06.10 Faglig skuffelse over G20-møde28.06.10 Europa fastholdt offentlige besparelser på G20-møde21.06.10 ILO: Fokus på job og social beskyttelse på G20-møde21.06.10 EU går til G20-topmøde uden klar linje