25.05.10 Ulighed skaber økonomisk krise

De dårlige sociale forhold og uligheden i samfundet fik en væsentlig del af skylden for den økonomiske krise, som de europæiske lande gennemlever, da det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg holdt en særlige Biennale i Firenze i Italien.

Den tidligere formand for Europa-Parlamentet, Josep Borrell, der i dag for formand for Europa-Universitetet i byen, slog fra starten fast, at den amerikanske centralbank meget tidligt sagde, at uligheden skabte krisen.

- Var pengene fordelt bedre, var der ingen krise. Det sagde banken allerede i 1944, påpegede Josep Borrell.

Han fulgte op med nyere røster. I Davos havde han i vinter hørt en tysk bankleder sige, at regeringer i dag ingen magt har over markedet.

- Men det burde jo være den anden vej rundt, sagde Josep Borrell.

Han understregede, at det er rigtigt, at landene har store underskud på budgetterne og stor gæld. Men det er ikke kun et spørgsmål om gæld i kroner og øre.

- Vi får en enorm social gæld nu. Fattigdom, social udstødelse. Som George Soros sagde det, så fører det til en større krise.

Biennalen havde som tema, at uddannelse er et middel, der kan bekæmpe den sociale udelukkelse. Men også her frygtede Borrell, at det gik den anden vej. Han mærkede det på universitetet. De sociale forringelser ramte de studerende.

- Jeg har nu elever, der har stoppet med at betale for undervisningen. De får ikke penge hjemmefra. Staterne betaler ikke mere. Men uddannelse er en investering, sagde Josep Borrell, der fandt det påfaldende, atforringelser skete samtidig med, at han kunne se, at en bankdirektør hjemme i Spanien netop havde fået 80 millioner euro, da han gik af.

Social politik er økonomisk politik

Den græske undervisningsminister, Anna Diamantopoulou, advarede også mod at basere sig på det frie markeds enkle svar på krisen. Som tidligere EU-kommissær for arbejdsmarkedet og de sociale anliggender var hun en af dem, der tidligt understregede, at social politik også er økonomisk politik. Til fagligt.eu siger hun, at hun stadig holder fast i det.

På mødet fastslog hun da også, at markedet uden regler var en risiko, der kunne føre til krise.

- Man vidste, at krisen ville komme. Vi var mange, der forsøgte at overbevise om, at det ville gå galt. Og vi er måske endog kun ved begyndelsen, sagde Anna Diamantopoulou.

Hun advarede samtidig mod blot at skære ned og slække på sociale forhold og uddannelse.

- Nej, vi har set, hvad det koster, når der ikke er sociale investeringer. Uden investeringerne er der først enorme omkostninger – og det er skyld i en del af gælden, sagde Anna Diamantopoulou.

Krisen er rette tidspunkt for ændringer

Den spanske minister for ligestilling, Bibiana Aido Almagro, afviste, at krisen betød, at tiden ikke var til reformer og en bedre sikring af uddannelse og ligestilling.

Det spanske EU-formandskab kæmper for et direktiv med oplæg til en bred ligestilling også uden for arbejdsmarkedet. Bibiana Almagro erkendte, at der ikke er enighed om det. Mange lande siger samtidig, at tidspunktet ikke er det rette for det direktiv. Men ministeren mente, at der nu skal handling til.

- Vi fortsætter arbejdet. Det er forkert, at tidspunktet ikke er det rette. Det er nu, vi skal have større ligestilling. Uddannelse og ligestilling skal med, sagde Bibiana Almagro.

Barroso: Det sociale skal med

EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, understregede, at den ny strategi for Europa frem mod 2020 har taget det sociale med og også uddannelser. Han beklagede, at der ikke var enighed i landene om netop mål på de områder, men Kommissionen mente stadig, at de var rigtige. Fattigdommen skulle ned og flere skulle have de lande uddannelser.

Han lagde op til, at den sociale samhørighed blev styrket og afviste, at det sociale og bekæmpelsen af fattigdom ikke var EU-kompetence, som nogle lande mente. Med Lissabon-traktaten var EU medspiller. Der var fælles kompetence.

Han mente tilsvarende, at EU nok måtte respektere, at landene havde ansvar for undervisning, men også her havde EU et fælles ansvar for at bekæmpe udelukkelse. Og netop undervisning var afgørende for den sociale samhørighed.

EØSU sagde fra mødet, at EU-kommissionen måtte komme med en grønbog om, hvordan uddannelse kunne være et middel til at bekæmpe både fattigdommen og den sociale udelukkelse. pmh