Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden

19.02.10 Rige og fattige splitter EU og EU-landene op på kryds og tværs


Print

De vesteuropæiske EU-lande er stadig langt de rigeste i EU. Men blandt de 20 rigeste regioner sniger Prag sig ind blandt de bedst stillede på en femteplads og Bratislava i Slovakiet på en tolvteplads. Blandt de 20 fattigste er der derimod ikke en eneste region, der ligger i Vesteuropa, viser en opgørelse fra Eurostat.

I Prag havde indbyggerne i gennemsnit 26.500 euro i 2006 målt i forhold til de værdier, der blev skabt. Men i den næstrigeste region i Tjekkiet havde de kun11.600 euro.

I Slovakiet var forskellene lige så store. I hovedstaten Bratislava kom indbyggerne op på 24.100 euro i gennemsnit. I den næstrigeste var det 9.900 og blot 6.900 euro i regionen på fjerdepladsen og dermed sidstepladsen.

Blandt de 20 fattigste regioner i EU ligger fem i Bulgarien, der alle er mellem de seks fattigste.

Rumænien har seks regioner mellem de 20 fattigste, Polen fem og Ungarn tre regioner.

Men også i de lande er der stor forskel på rige og fattige regioner. Hovedstaten Bukarest trækker med indtægter i gennemsnit på 12.800 euro sin region op. I andre regioner var gennemsnittet på mellem 4.100 euro og 5.700 euro.

I de rigere EU-lande er der også store forskelle. Det indre London er den rigeste region i EU. De værdier, der blev skabt, lå 334 procent over gennemsnittet i EU, mens den fattigste i Bulgarien kun var på 26 procent af gennemsnittet.

Men en række regioner og egne i Storbritannien ligger under gennemsnittet i hele EU. Det samme er tilfældet i andre rige EU-lande. Der er egne, der er under gennemsnittet. Og det er hovedstæderne, der er de rigeste.

Da det også er i hovedstæderne, der er voldsomme forskelle mellem rig og fattig, tegner Eurostats billede af regionerne et stærkt opdelt EU både mellem landene og inden for landene her i året for bekæmpelse af fattigdom. Pmh




Sitemap

SE OGSÅ